Sponseret af: CNH Industrial Danmark Case IH A/S

Morten købte ny maskine efter kort prøvetid: - De ansatte er nærmest parate til at køre gratis

Den nye Optum AFS Connect nåede kun at være til prøvekørsel hos kartoffelavler Morten Egekvist i meget kort tid, inden han slog til og, som den første i Danmark, fik maskinen leveret fra Case IH.

Det lune forårsvejr varsler en travl periode for landmændene, der skal i gang med forberedelserne til såarbejdet.

Det gælder også for svineproducent og planteavler Morten Egekvist, der driver Egekvist Landbrug i Øster Hornum ved Støvring i Nordjylland. Faktisk så landmanden ind i så travl en periode, med blandt andet at få gjort jorden klar til kartoffellægning, at det var tydeligt, maskinparken måtte opgraderes. 

- Vi manglede en traktor, der var stor nok til at klare de middeltunge opgaver. Men det skulle samtidig være en traktor, der ikke var klodset, siger Morten Egekvist omkring sine overvejelser. 

For det kræver en vis styrke at skulle trække de tunge harver og gyllevogne igennem de 600 hektar jord, som landmanden forvalter, og det helst uden, at man skal gå på kompromis med sin køresmidighed. Flåden, der står i Morten Egekvists garage, fandt dog hurtigt sit nyeste medlem i en af Case IH’s opdaterede modeller, Optum AFS Connect.

En kraftfuld maskine med perfekt vægt-til-hestekraft forhold og en høj manøvredygtighed. De gode køreegenskaber kendte Morten Egekvist og hans ansatte i forvejen fra en ældre Optum-model – og de er i AFS Connect-modellen blevet suppleret med en helt ny, rummelig og støjsvag kabine samt en række innovative softwareløsninger.

 

Nemmere betjening

Det krævede derfor ikke meget betænkningstid, før den nordjyske planteavler havde maskinen kørende i marken, efter en kort prøveperiode.

For Morten Egekvist og hans chauffører står man nu over for et væld af nye funktioner og muligheder, hvor førerne kan træffe bedre beslutninger, baseret på de data der trådløst deles mellem traktoren og andre enheder som telefon, computer og tablets.

Den nordjyske landmand forklarer, at man endnu er ved at udforske potentialet i den nye maskine. Men efter blot måneder i drift, ser man allerede købet som en gevinst.

- Efterhånden som vi har lært styresystemerne at kende, har vi fundet ud af, at den faktisk er nemmere at betjene. Så samlet synes vi, at den her Optum er et godt bud på en pålidelig traktor, siger Morten Egekvist.

Opdateret interiør

Han roser især den fornuftige økonomi i traktoren. Driftsomkostningerne er lavere, end hvad man er vant til. De yngre ansatte i landbruget er til gengæld vilde med den nye kabine på traktoren, hvor der blandt andet er blevet installeret ’subwoofer’ til at sørge for en god lyd, samt gode muligheder for varme og køl i sædet.

De ting, sammenkoblet med et nyt lyssystem på traktoren, der kan bruges under mørkekørsel, har givet en pudsig fordel, bemærker Morten Egekvist med et smil.

- De yngre chauffører er nærmest villige til at køre gratis, så længe de kan få lov til at lege med de nye features. Så vores investering ville da hurtigt være tjent hjem, griner landmanden.

Nogle af de nye funktioner i kabinen, Morten Egekvist selv særligt sætter pris på, er det nye armlæn. Det indeholder flere muligheder for lynbetjening til funktioner, som føreren selv kan forvælge.

Det samme gælder i joysticket. Knapperne til front- og bagliften er nemme at tilgå, og er installeret med lys, så de kan ses om natten.

- Jeg vil bestemt ikke klage over den gamle Optum. Men den nye model her er betydeligt bedre. Den er meget mere støjsvag og har en helt anden betjening. Den kommer med to farveskærme og farver i de enkelte knapper. Features, vi er meget glade for, siger Morten Egekvist.

Hjælpen er altid nær

Desuden er Morten Egekvist allerede blevet gode venner med MyCase IH, der ellers er helt nyt for den garvede landmand.

Et program, der er med til at spare ham masser af tid og bøvl, hvor man ellers ville have været nødt til at kalde efter hjælp. Med MyCase IH kan en tekniker via fjernstyring finde årsagen til eventuelle problemer med traktoren. Og hjælpe føreren hurtigt videre over telefonen. 

- Det giver nogle spørgsmål i starten, men man skal bare i gang med at bruge det, og så fungerer det godt, siger Morten Egekvist. 

Men skulle det alligevel være nødvendigt med teknisk hjælp i den traditionelle, fysiske forstand er der bestemt heller ingen slinger i valsen, oplever Morten Egekvist. Den lokale Case IH-forhandler stiller både tidligt og sent med en hjælpende hånd. Og kommer endda forbi helt uopfordret, på vej hjem fra arbejde, for at tjekke, om alt er i orden.

- Vi er gudsbenådet med nogle rigtig gode servicefolk her i området. Så det er helt optimalt for os, og vi kunne ikke ønske os det bedre, siger Morten Egekvist. 

Egekvist Landbrugs fire nuværende traktorer, samt en mejetærsker og en teleskoplæsser, bærer alle det røde Case IH-logo. 

Fakta om Case IH Optum AFS Connect:

-    CVXDrive trinløs transmission
-    Elektrohydrauliske fjernventiler og kraftfuld hydraulikpumpe
-    4-trins PTO
-    Elektronisk parkeringslås
-    Klimaanlæg, instruktørsæde og kabineaffjedring
-    Intuitiv AFS Pro 1200 touchskærm
-    Joystick med avanceret funktionalitet

CNH Industrial Danmark Case IH A/S

Roholmsvej 19 2620 Albertslund