Sponseret af: CNH Industrial Danmark Case IH A/S

Far og søn er ikke i tvivl om Case IH: - Én gang Puma, altid Puma!

Martin Thoustrup Jensen fra Kjellerup i Midtjylland fik for halvandet år siden en spritny Case IH Puma 150 CVX’er. Den er brugervenlig, snild og behagelig både til markarbejde og læsseropgaver, og Martin, der har haft mange forskellige traktorer mellem hænderne, er på nuværende tidspunkt ikke i tvivl om, at Puma bliver den traktormodel, han nok altid kommer til at holde fast i.

- Jeg må bare sige hver gang: Én gang Puma, altid Puma. Og jeg har svært ved at se, vi skal prøve noget andet, lyder det med et lille grin fra Martin Thoustrup Jensen på gårdspladsen kort efter, at han har læsset mange ton korn op i kornvognen.

Case IH 150 CVX’eren, der blev købt som helt ny i 2021, holder overlegent ved siden af Martin, der holder pause efter veludført arbejde endnu engang.

For over 10 år siden købte Martins far, Per Jensen, en brugt Puma 155'er på Sjælland, som stadig er i brug på bedriften. 

- Og den kørte bare så dejligt, at vi ikke kunne lade være med at købe andet, da vi skulle have en ny traktor, fortæller landmandssønnen Martin på 30 år, der igen med et grin fortæller, at hans far sagde til ham, at han selv måtte vælge, hvilken traktor han ville have

Én gang Puma, altid Puma

- Det skulle bare være en Case IH Puma. Enten en 130’er eller 150’er, siger Martin Thoustrup Jensen, der dog selv, ligesom sin far, heller ikke var i tvivl om, at en Puma var det rette valg…. Igen.

- Jeg kommer fra LandboUngdom af, hvor vi har meget med traktortræk at gøre. Så jeg har haft mange forskellige, nye traktorer igennem, og jeg må bare sige hver gang, og det kan jeg også mærke på min far, én gang Puma, altid Puma. Og jeg har svært ved at se, vi skal ind og prøve noget andet, siger sønnen, der oplyser, at han flere gange har deltaget i plovstævnerne.

- Der er jo lidt et konkurrencemenneske i mig. Jeg har kørt land og rige rundt for at plove, og jeg kører egentlig bare med en almindelig fire furet vendeplov, hvor det faktisk har givet nogle fine placeringer til DM med Pumaen, siger han.

Faren og sønnen begyndte i 2021 først at kigge på brugtmarkedet efter en Puma. Men de endte med at købe 150’eren som helt ny hos den lokale forhandler. Dog er frontlæsseren brugt fra den ældre Puma 155’er.

Martin påpeger, at det der for ham er bedst ved Puma-serien, er, at traktorerne er simple og enkle at betjene, og at de er så driftssikre.

Dernæst kommer selve kabinen, hvor der er masser af plads. Det er nemt at komme ind i traktoren, der er sædevarme og så er udsynet helt optimalt, lyder det fra Martin Thoustrup Jensen, der påpeger sikkerheden ved Pumaen.

Nemt at oplære andre i traktoren

Den nye Puma bliver brugt cirka 500 timer om året. Primært til læsseropgaver, men i sæsonen også til markarbejde såsom pløjning, tromling, harvning og til at køre korn fra under høst. Den er også i en størrelse, så den både kan så og sprøjte. Men på bedriften har de dog valgt, at det er den ældre 155’er, som står for det.

- Vi har ligesom delt det op, så min far den gamle, han tager den gamle traktor, og jeg får lov til at køre med den nye. Det synes jeg har været en rigtig god fordeling, fordi den kører lige en tand bedre trinløs, end når man skal til at trykke på gear. Jeg er lidt doven anlagt på det punkt, siger Martin.

Martin kan godt lide, at betjeningen er meget simpel.

- Jeg har prøvet mange traktorer, hvor de har haft tusinde knapper, og halvdelen bruger du alligevel ikke, så de er rigtig træls at se på. Her er alle de knapper vi skal bruge i hverdagen, og de er nemme at tilgå, siger han og fortæller, at det er meget nemt at oplære andre i traktoren.

- Vi har nogle unge knejter, som der kommer og hjælper med at køre fra og køre lidt. Brugervenligheden den er bare så dejlig som traktor, du siger: pedal "frem og tilbage" og så viser du lige, hvad du skal trykke på i hydraulikken, før det kører. Der skal ikke trykkes på alle mulige menuer, før det kører. Du kan sætte en mand op, og så kan han sådan set køre med den med det samme, beretter han.

Og imens der arbejdes med traktoren, så foregår det næsten så lydsvagt, som det kan være.

Man kan næsten falde i søvn

- Den er så lydsvag med den her transmission, så det er helt behageligt. Du kan næsten falde i søvn, når du kører, så man er lige nødt til at tænde radioen, hvis det bliver en lang dag, siger Martin og smiler.

- Det er det jo rigtig lækkert med en frontlæssetraktor, at du har en trinløs transmission. Og det gælder ikke bare frontlæsserdelen, men også det mere simple som at plove, siger Martin og fortsætter:

- Traktoren går ned i så lave omdrejninger, den er så støjsvag, og så kører den bare lige så roligt. Det samme med når man kører korn fra og sådan noget. Der er ikke alt det der hakken i gearene, og den tøffer bare afsted og sørger så vildt muligt for at være så økonomisk med brændstof for muligt. Du trykker bare på en knap og siger, at den skal køre i rute for eksempel, når vi plover, og så er der ikke mere i det. Og det gør den hver gang. Det er ikke sådan, at du skal finde gearet, når du kører med sådan en traktor, fortæller landmandssønnen begejstret.

Martin fremhæver også serviceniveauet hos den lokale Case IH-forhandler.

- Det hjælper så også, at vi har en lokal forhandler, der har et højt serviceniveau, så det er altså minutter vi snakker, når vi holder stille og ikke timer, og det gør bare, at man bliver ved med at holde et mærke, afslutter han.

Bedriften

  • Martin og Per driver fælles det mindre landbrug Donsborg, som ligger nær den mellemstore by Kjellerup imellem Viborg og Silkeborg.

  • Martin og hans far ejer 80 hektar, de lejer op til 130 hektar, og derudover så høster de og laver pasningsarbejde til 200 hektar.

  • Bedriften bedriver konventionelt, klassisk landbrug, og derudover er der 8 hektar med juletræer.

  • På bedriften har der tidligere været slagtesvin, men nu koncentrerer Martin og Per sig udelukkende med planteavl og maskinstationsarbejde.

  • Martin købte sig ind i landbruget 2019 og er på vej med at udfase sin far i et glidende generationsskifte.

Puma-serien

  • Puma-serien består af 16 modeller med en nominel motoreffekt på 140-260 hk.

  • 150 CVX’eren hører til blandt de kompakte Puma 140-175-modeller.

  • Den har trinløs CVXDrive transmission med høj mekanisk effektivitet

  • Modellen har APM motor-/transmissionsstyring med optimal brændstofudnyttelse

  • Den har funktionen Aktiv Hold, der giver sikkerhed på skråninger, eller når man forlader kabinen

  • Den har hydraulikpumper med op til 160 l/min flow

  • Puma CVX-modeller (150-175) kan leveres med en hastighed på bagerste PTO på 540/540E/1000 o/min.

CNH Industrial Danmark Case IH A/S

Roholmsvej 19 2620 Albertslund