Andre lande blæser derudad med markedsføring i Indien – men ikke Danmark

Både statsministeren, udenrigsministeren og en lang række danske virksomheder har indenfor de seneste måneder været på erhvervsfremstød i Indien.

Alle taler om, at det indiske marked for danske landbrugsvarer i dag ligner det kinesiske marked for 15 år siden og med et måske endnu større potentiale.

- Men Indien og inderne har en helt anden købe- og spisekultur end kineserne. Så man kan ikke blot gentage indsatsen fra Kina – det er to vidt forskellige markeder med forskellige muligheder og barrierer, understreger Robert Jensen Brink over en kop kaffe på Dansk Industris kontor i Mumbai, Indien.

Kæmpe potentiale

Robert Brink er senior business analyst på Dansk Industris Indien-kontor, og han har særligt ansvarsområde for landbrug- og fødevarevirksomheder, der gerne vil ind på det enorme indiske marked.

- I forhold til Kina, så er de indiske forbrugere helt anderledes, både i forhold til spisevaner og i forhold til gennemsnitlig købekraft, der stadig er lav. Der er en uhyre forskel mellem fattige og rige, der er de primære købere af udenlandske og højkvalitetsvarer.

- Kan man som eksportør forstå at håndtere de kulturelle og markedsmæssige forskelle – ja, så er der et kæmpestort markedspotentiale herude, understreger han.

Indien er forskelligt fra Kina

Befolkningen i Indien er meget spredt ud over landet og ikke – som i Kina – hovedsageligt samlet om nogen få megabyer.

- Og hver region i Indien har deres egen kultur – som igen er vidt forskellig fra Nordindien til Sydindien. Og fra øst til vest. Større forskel end mellem for eksempel de europæiske lande indbyrdes, fortæller Robert Brink.

Landbrugs- og fødevarer er en meget vigtig del af Indien og dens økonomi. Sektoren udgør i dag 18 procent af GDP og giver arbejde til ikke mindre end 50 procent af Indiens befolkning.

- Men faktisk er mange af fødevarerne de samme, som vi spiser i Danmark, blot med et indisk tvist. Det gælder ikke mindst indenfor mejerisektoren, hvor Indien er verdens største producent af mælk.

- Derfor ønsker den indiske premierminister Modi netop, at Danmark nu bliver partnerland med Indien indenfor landbrug og fødevarer. Vi skal blandt andet være med til at øge produktiviteten og mindske madspild, påpeger Robert Brink.

- Derfor er der netop lavet en konkret aftale om, at Danmark og dansk fødevareteknologi skal være med til at udvikle Indiens mælkeproduktion og fødevaresikkerhed overordnet. Det har stor prioritet i landet, forklarer Robert Brink, der også pointerer, at den indiske fødevareminister Badal har været i Danmark to gange inden for de sidste år for netop at udbygge partnerskabet med den danske fødevaresektor.

Indien er frit og åbent

Robert Brink vurderer, at vi i Danmark generelt skal til at være mere bevidste om og se mere positivt på Indien og de enorme muligheder markedet udgør.

- Der er klart danske virksomheder, der ser udfordringerne i Indien som værende for store. Desuden er der told på mange udenlandske produkter, men det er jo ens for alle lande i konkurrencen om at afsætte i Indien. Og den indiske regering har i øjeblikket stort fokus på at mindske bureaukrati og bøvl.

- Alligevel ser vi, at danske fødevarefirmaer oftest vælger Indien fra og satser på andre asiatiske lande, påpeger Robert Brink.

Men dette mangeårige negative billede af Indien er efterhånden uberettiget.

- Inderne har ligesom kineserne åbnet sig meget op over for udlandet de allerseneste år – enten ved selv at rejse ud som turister eller ved at få flere udenlandske turister til Indien.

- Det får den indiske forbrugskultur til at gå i retning af den vestlige, påpeger Robert Jensen.

Belgisk svinekød er udbredt

Indiske virksomheder vil meget gerne arbejde med danske virksomheder.

- Jeg får forespørgsler fra indiske virksomheder om kontakt til danske eksportører, og det er fra nogen af de største supermarkedskæder og indiske importører hernede.

- Så vi prøver at få danske virksomheders interesse vakt gennem sådanne konkrete muligheder gennem for eksempel et såkaldt storkundebesøg.

Men endnu er danske landbrugsvarer svære at finde i de indiske supermarkeder – i modsætning til importerede landbrugsvarer fra en lang række andre lande.

Robert Brink ser blandt andet svinekød fra andre europæiske lande mange steder i Indien – ikke mindst belgisk svinekød er meget udbredt.

- Det siger noget om forretningsgangen: Belgierne var hernede før alle andre og har fået skabt et billede blandt inderne af, at belgisk svinekød er det bedste i verden.

- Og alle restauranter fremhæver, at de serverer belgisk svinekød som noget særlig godt.

Behov for større fælles indsats

Helt generelt mangler danske fødevarevirksomheder nemlig tilstedeværelse og etablering af personlige kontakter og aktivitet.

- Jeg snakker med indiske forretningsfolk og opkøbere. De siger gang på gang: Hvor er I danskere henne? Danske landbrugsvarer virker usynlige.

- Derimod er der tyske, hollandske, norske og amerikanske folk hernede, der laver meget opmærksomhed, påpeger Robert Brink.

Det er selvfølgelig positivt, at statsministeren har været her med en større delegation, det skaber opmærksomhed. Og der er efterfølgende blevet indgået en række større aftaler, mener Robert Brink.

- Men det skal følges op og udnyttes til kontakter gennem personlig tilstedeværelse.

Ifølge Robert Jensen har de danske fødevarevirksomheder således enormt store muligheder i Indien i de kommende år.

Men han ser behov for en langt større indsats fra dansk side, hvis succesen fra Japan og Kina for danske landbrugsprodukter skal gentages i Indien.

Læs mere om Global Farming

Effektivt Landbrug har gennem de sidste 10 år rejst kloden rundt og besøgt landmænd i bl.a. Sydamerika, New Zealand, Uganda, Cambodia og Indien.

Læs mere her