Sponseret af: Agri Nord

Claus overtog forældrenes gård: Generationsskifte uden udfordringer

Familien Simonsen er en af de heldige af slagsen. Fire voksne børn, spredt fra Nordsjælland til Amsterdam, og generelt enige om hvordan generationsskiftet til sønnen Claus har skullet foregå. Men til trods for enigheden er der virkelig mange finurligheder og ting at være opmærksomme på ved et generationsskifte, lyder det fra familien.

- Selvom det er en familiehandel, og alle har været enige, så er der rigtig mange ting, vi aldrig ville vide, hvis ikke Agri Nord havde hjulpet med det, fortæller Claus, som i 2020 overtog faren Simons og moren Ingrids Tuemosegård ved Haslev på Sjælland.

- Agri Nord er virkelig dygtige og professionelle. De havde lavet et udkast til skødet, som var på 18 sider, fordi der er så mange ting at være opmærksomme på ved et generationsskifte. Blandt andet sådan noget som EU-støtte og skatteregler, siger sønnen Claus.

Simon og Ingrid overtog Tuemosegård på Midtsjælland 1. marts 1990. De kommer begge fra landet, og til trods for begge deres jobsituationer, vidste de, at de ikke ville kunne slippe ideen om at bo på landet og beskæftige sig med planteavl på deltid.

Og siden dengang i 1990 har Tuemosegård forandret sig fuldstændigt. 

- Vi var stålsatte på, at det var det, vi ville. Vi ville have det til at fungere. Planteavl stod i hovedet på mig, og jeg er jæger, ligesom Claus også er blevet det, og så handlede det om at være omgivet af natur og frisk luft og stille og roligt kunne bygge noget op, fortæller faren.

Hjerteblod

Gården bestod ved overtagelsen af 42 hektar, og Claus og Ingrid har siden revet alle de gamle og nedslidte bygninger ned, bygget nyt og moderne stuehus, anlagt nye haller, anlagt en tennisbane, plantet »ufatteligt« mange træer, anlagt en sø for at tiltrække dyreliv samt bevare biodiversiteten og desuden omdannet én hektar til vingård.

Kort sagt er der lagt masser af arbejde og hjerteblod i gården ved siden af begge forældrenes fuldtidsjobs.

- Det ville være helt ubærligt, hvis det skulle blive solgt til tredjepart og ikke fortsætte i familien, siger Simon, der er tidligere jagerpilot i flyvevåbnet og pilot ved SAS.

I 2010-12 begynder Simon og Ingrid for første gang at lufte tanken om, hvem der skal overtage bedriften. Af de fire børn er det Claus, som alle peger på som den mest oplagte kandidat til at drive gården videre.

- Jeg havde hele tiden tankerne at være deltidslandmand og have en landejendom. Dog ikke at leve af det, siger sønnen Claus, som også har et krævende og godt job ved siden af i vindindustrien.

Bekymring over alder

Bekymringen hos Claus var dog først og fremmest, hvornår han kunne ende med at overtage gården. Så friske som forældrene var, kunne det nemlig godt tyde på, at han først ville være i 40’erne eller 50’erne.

- Og det ville være for sent for mig, siger Claus.

Derfor begyndte han at kigge efter, hvad der ellers var til salg af landejendomme i området.

- Og jeg blev ved med at henvende mig til far og mor og viste dem, de gårde der kunne være en mulighed og sagde »prøv lige at se den her, er den ikke meget fin«, fortæller Claus.

Og da forældrene kunne mærke, hvor meget landlivet trak i Claus, vidste de, at de blev nødt til at handle, inden muligheden for at sælge gården videre til familien måske ville blive meget besværliggjort.

- Så i 2016 spurgte far mig direkte, om jeg ikke kunne tænke mig at overtage gården. Og jo, det kunne jeg godt, men pointen var bare, at jeg ikke ville være for gammel, når det skete.

Og det indvilligede forældrene i, blot så længe, at det ville være muligt, at de kunne komme og arbejde med deres ting. 

Åndede lettet op

- Mor og far laver stadig deres vin. Og det vil de fortsætte med i mange år endnu efter planen. Og vi har fundet en rigtig god løsning, hvor vi kan være her i to generationer på samme tid, lyder det fra sønnen.

- I lang tid kiggede vi efter andre boliger. En overgang overvejede vi at flytte til Køge og undersøgte flere muligheder. Men da vi fandt ud af en løsning med, at vi kunne blive boende her, var det, at vi alle kunne ånde lettet op. For det var i bund og grund, det vi ønskede, siger faren og fortæller, at de indenfor kort tid får nøglerne til et helt nyt hus, som er blevet bygget 900 meter væk fra gårdens stuehus.

- På den måde kan vi passe vinen og samtidig hjælpe Claus, hvilket er supergenialt. Vi er meget godt tilpasse ved det, siger Simon.

Landboforeningen og rådgivningsvirksomheden Agri Nord blev valgt til at foretage og rådgive om alle aspekter ved generationsskiftet.

- Jeg ved godt, at Agri Nord ligger langt væk i forhold til Sjælland. Men vi er oprindeligt fra området, og de havde tidligere hjulpet os med at købe en gård i 1987 – dengang de hed Aalborg Amts Landboforening – og de var også dengang bare så dygtige, at det føltes helt naturligt at vælge dem igen. Der har aldrig været bøvl med noget, siger Simon, der forklarer, at det er endnu mere oplagt i dag, hvor rigtig meget af kommunikationen alligevel foregår over mail og online-videomøder såsom Teams.

Ufatteligt mange ting

- I 2016 gav vi håndslag med Claus på, at han skulle overtage gården den 1. marts 2020. For så ville vi have boet her i 30 år, og det var ligesom en milepæl for os. Der tog vi de første kontakter til Henrik Nielsen (teamleder Jura & Ejendom ved Agri Nord), siger Simon, der forklarer, at der ved et generationsskifte er ufatteligt mange ting at forholde sig til.

- Økonomi, skat, regler, landbrugsloven og så videre. Og der kunne vi bare meget hurtigt mærke, at Agri Nord havde kompetencen til at guide og rådgive. Og vi fik bare strikket en supergod aftale sammen. Win-win for alle parter.

- Claus fik en skattegæld med, men fik gården til en pris der var til at håndtere. Og der har bare intet bøvl været med Skat. De har bare nikket og konstateret, at alt har været, som det skal være. Hvis vi måske bare havde valgt et eller andet lokalt revisorfirma, så føler jeg ikke, at de på samme måde ville have kunnet sætte sig ind i alle de regler. Agri Nord er specialiseret indenfor generationsskifter og kender til alle faldgruber, siger Simon.

Sønnen Claus fortæller, at han selv var overrasket over, hvor mange ting der egentlig er ved et generationsskifte.

Claus har overtaget bedriften ved siden af sit fuldtidsjob, men har lavet en aftale med en lokal maskinstation, der hjælper til med store dele af landbrugsarbejdet, så alt kan passes. Og derudover hjælper Simon og Ingrid stadig til, imens de ved siden af passer deres ene hektar med vinstokke og samtidig producerer lokal vin, som mange er interesserede i at købe.

Derudover har Claus sidenhen købt otte hektar ekstra til bedriften – 6,5 hektar landbrugsjord og 1,5 hektar skov – så bedriften i dag består af 50 hektar.

Agri Nord kom også ind over firma

Sønnen har en ambition om en dag at være selvforsynende indenfor energi med diverse solceller og jordvarme, og hans store passion er stadig at arbejde og rode med maskiner og være ude i marken ved siden af arbejdet. En eller anden dag vil han også selv anskaffe sig en maskinpark til bedriften, men det giver bare ikke mening endnu.

Claus har desuden også oprettet et firma ved siden af, der intet har med gården at gøre.

- Der sagde jeg dengang til Agri Nord, at jeg regnede med, at mit firmas regnskab skulle varetages af nogle lokale. Men efter lidt tid, hvor de lokales arbejde ikke imponerede, fordi de ikke var specialiseret indenfor landbrug, besluttede jeg alligevel, at jeg ville bruge Agri Nord. Jeg kunne se, at de havde haft styr på at hjælpe mine forældre i 30 år, og min far var blevet taget ud til kontrol af Skat, uden der var de mindste problemer. Agri Nord har kort sagt styr på, hvad de laver, så selvom det ikke var min oprindelige plan, så var det i sidste ende bare naturligt at lade dem køre regnskabet videre i mit andet firma, siger han.

Kontakt Agri Nord for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit generationsskifte

Generationsskiftets genvordigheder og faldgruber

Henrik Nielsen, teamleder Jura & Ejendom hos Agri Nord, forklarer, ligesom Claus og Simon Simonsen, at der er mange ting at være opmærksomme på i forbindelse med et generationsskifte, og at det lægger virksomheden meget på sinde, at man får snakket med alle i familien så tidligt som muligt i processen.

- Vi vil gerne have alle børn med, så alle hører og ser det samme og kan give deres besyv med, siger Henrik Nielsen.

Normalt foregår det hele med et indledende møde med forældrene for at høre om, hvad det er de ønsker og hvilke muligheder der er. 

Et generationsskifte kan nemlig godt være ømtåeligt, hvis forældrene har flere børn.

- Forældrene er tit og ofte meget lydhøre over for alle. Men der kan opstå overraskelser. Og det gode generationsskifte bygges ovenpå en god forståelse hos alle parter. Når det ene barn skal overtage, så kan man samtidig tilgodese det andet barn med en anden løsning. Der er kort sagt mange knapper at skrue på, siger Henrik Nielsen.

- Vi har folk, som har en stor erfaring indenfor generationsskifter, og vi håndterer mange af dem. I bund og grund sørger vi for at optimere det hele skattemæssigt, så alle parter vinder på det. Men det psykologiske aspekt er særdeles vigtigt, og man har med familier og store følelser at gøre, som det er vigtigt at tage hånd om. Vi har før siddet med generationsskifter, hvor det har været svært at nå til enighed i familien. Men som regel ender det med, at man som familie ser det gode i, at næste generation fortsætter, siger Henrik Nielsen.

Skattereglerne ved et generationsskifte kan være ret komplicerede.

- Vi indleder altid med skatten og optimerer det for både forældre og børn. På papiret kan et salg indenfor familien se billigt og godt ud. Men skat er kompliceret, og den næste generation overtager som regel en masse skat fra forældrene. Så hvis man stirrer sig blind på købesummen, kan det ende galt, og det er derfor, sådan nogle som os kommer ind og rådgiver bedst muligt, siger Henrik Nielsen.

Agri Nord

Hobrovej 437
9200 Aalborg SV