Sponseret af: Väderstad ApS

Gods med krævende jordtyper opruster med særlige redskaber

Jordene på godset Hofmansgave på Nordfyn spænder bredt. Det stiller krav til redskaberne, og derfor har de oprustet med særligt robust tandkultivator.

Hofmansgave på Nordfyn er et fondsejet gods med 700 hektar agerjord. Landbruget drives til daglig af inspektør Dennis Stentebjerg Hansen. Enhver beslutning, omkring hvilken jordbearbejdning der kræves, bliver besluttet enkeltvis for den pågældende mark. Det skyldes blandt andet at hver eneste mark er forskellig.

Jordtyperne varierer fra sandet jord omkring JB3 og helt op til noget nær ren humus omkring JB7. Det stiller store krav til valg af kultivering inden såning, og derfor har godset nu udbygget deres udvalg af kultivatorer med en stærk fem meters tandkultivator med arbejdsdybde ned til 30 cm.

- Her på Nordfyn er jordtyperne virkelig varierende. Vores jorde har både marker med let jord, og marker med meget leret jord, derfor er det vigtigt, at vi for hver mark vurderer, hvilken jordbearbejdning der er behov for, og her skal vi kunne vælge forskellige redskaber, siger inspektør Dennis Stentebjerg Hansen.

Godset investerede i en Väderstad Opus 500-tandharve i foråret 2021 og har benyttet den både til den tidlige såning i foråret og til behandling af markerne til efterafgrøder i det tidlige efterår. 

- Vi har netop høstet forårets afgrøder, og jeg synes, de har stået utroligt ensartet. Jeg har ikke kunne se nogle områder, hvor jorden ikke har været bearbejdet ordentligt, det har været jævnt og igen, meget ensartet, siger Dennis Stentebjerg Hansen tilbage i efteråret 2021. 

Opus tandkultivator er designet til brug under særligt krævende forhold. Tænderne har hydraulisk stenudløser, som kan justeres op til 700 kg udløsertryk. Det betyder, at Opus er i stand til at fastholde en konstant arbejdsdybde under alle jordforhold.

Artiklen fortsætter under billedet…

Et udvalg af redskaber

Hofmansgave benytter også en diskkultivator, Väderstads Carrier 625 XL, der harver i en dybde af 2-12 cm. Nogle marker kræver dog dybere harvning ved større mængder afgrøderester, og heri ligger fordelen ved Opus-harven, der har en arbejdsdybde på op til 30 cm.

- I nogle situationer har vi brug for at løsning dybere end vi kan med Carrier tallerkenharven. Vores Carrier og vores nye Opus supplerer hinanden yderst godt. Carrieren er supergod til den øverlige harvning, hvor vi til gengæld kan komme en tak dybere med en Opus. Det er rigtig godt at have begge muligheder, forklarer inspektøren. 

Afværg pakning

Omkring halvdelen af de 700 hektar dyrket jord omkring godset har en jordtype i den høje ende – omkring JB5 til 7. Her kan Dennis Stentebjerg Hansen afværge pakning og manglende vandafledning med særlige tænder, som han benytter med tandharven. 

- Vi vil gerne bearbejde dybt, men modsat er vi ikke interesseret i, at vi skal trække en masse jord med op. Derfor bruger vi en tandharve, der skaber en rille i jorden som sikrer gode forhold for rodudvikling og vandafledning, forklarer han. 

Han benytter de unikke BreakMix spidser, som er udviklet af Väderstad. De harver intenst i topjorden, mens de blot bryder i dybden. På den måde undgår harven at trække knolde med op til overfladen og samtidig elimineres risikoen for komprimering og pakning. Det sikrer transport af vand både nedefra og op og oppefra og ned.

Om Godset Hofmansgave

  • Ligger i Otterup på Nordfyn
  • En virksomhed med aktiviteter inden for markbrug, skovbrug, kvægbrug, jagt og udlejning af sommerhusgrunde
  • Kombineret mælkeproduktion og planteavl
  • Dyrker hvede, byg, majs, spinatfrø, græsfrø samt juletræer og pyntegrønt
  • Godt 1000 ha, heraf knap 700 ha som markbrug, 250 ha som skovbrug og resten til sommerhusgrunde, strandenge, moser, veje og park

Väderstad ApS

Damsbovej 11,
5492 Vissenbjerg