Gær gavner både miljøet - og din bundlinje
Levende gær i foder til malkekøer kan bidrage til at forbedre dyrenes sundhed og mælkeydelse samtidig med, at det reducerer metanudledningen fra produktionen.
Levende gær er probiotika, der er klassificeret som et fodertilsætningsstof. Det har en positiv indflydelse på vommens mikrobiota hos malkekøer, fedekvæg og også på fordøjelsesprocesserne hos andre dyrearter.
Takket være den metaboliske aktivitet er levende gær i stand til at reabsorbere ilt og fremme det anaerobe miljø i vommen. En af de positive effekter er en øget vækst af cellulolytiske og laktatforbrugende bakterier. Denne indflydelse på vommens mikrobiota resulterer i en stabilisering af vommens pH og en forbedring af foderfordøjeligheden, hvilket i sidste ende fører til øget fodereffektivitet.
Anvendelsen af levende gær øger også tilstedeværelsen af gavnlige vombakterier, hvilket fører til en forøgelse af mikrobielt protein. Derudover producerer levende gær værdifulde mikronæringsstoffer, der understøtter dyrets metaboliske processer.
Reducerer metanudledning
Udledningen af metan i mælkeproduktionen kan minimeres ved at bruge levende gær, og samtidig kan det være med til at øge mælkeydelsen. Med andre ord kan CO2-aftrykket pr. liter mælk reduceres med støtte fra disse små mikroorganismer.
Levende gær fremmer også dyrenes sundhed og kan derfor forlænge deres levetid. Dette fører til en reduktion i udskiftningsraten og forbedrer bæredygtigheden af det enkelte dyr, hvilket også minimerer metanudledningen. Samtidig har levende gær en positiv effekt på foderfordøjelighed og fodereffektivitet. Dette reducerer foderbehovet til produktion af én liter mælk og sænker igen udledningen af drivhusgas, som følge af foderproduktion.
Sammen med disse indirekte virkninger menes det, at levende gær hjælper med at reducere metanproduktionen i vommen. I litteraturen beskrives det, at levende gær stimulerer acetatdannende bakterier i vommen ved at udnytte metabolisk hydrogen, som derefter ikke længere er tilgængeligt for dannelsesprocessen af metan [Broucek, 2018; Chaucheyras et al., 1995; Elanthamil & Bandeswaran, 2017].
Figur 1-3: Virkningerne af den levende gær Biosprint® med en dosis på 3 g / ko / dag (4,5x1010 CFU / ko / dag) på mælkeydelsen (EKM = energikorrigeret mælk), foderindtag og fodereffektivitet.I et praksisforsøg blev den levende gær Biosprint® sammenlignet med en tidligere kontrolgruppe uden tilsætning af gær. Biosprint® blev doseret i henhold til anbefalingen. Forsøget viste, at med Biosprint® kan der opnås forbedringer af fodereffektiviteten og mælkeydelsen med et næsten identisk foderindtag sammenlignet med kontrolgruppen (figur. 1-3). Biosprint® bidrager således til en mere bæredygtig mælkeproduktion.
Klimaforandringerne påvirker også kvægbruget
Ændringerne i klimaet har en betydelig indvirkning på kvægbruget på mange forskellige måder. Der er behov for målrettede tiltag for at minimere virkningerne og sikre dyrevelfærd og produktionsresultater. Stadig længere perioder med usædvanligt høje sommertemperaturer, som hurtigt kan føre til varmestress hos malkekøer, er en af de direkte virkninger af klimaændringerne på mælkeproduktionen. Kombineret med høj relativ luftfugtighed (>70%) kan temperaturer over 21-24 ° C forårsage varmestress hos køer.
Høj metabolisk aktivitet, især hos lakterende dyr, øger kropsvarmen betydeligt. Dette kan resultere i reduceret foderindtag, kvantitative og kvalitative tab af mælkeydelse, øget celletal, vomacidose, fertilitetsproblemer eller svækkelse af immunsystemet. Liggende og drøvtyggende adfærd kan også påvirkes negativt – indikatorer for dyrets ubehag.
Ekstreme vejrforhold, såsom tørke og kraftig nedbør, øger risikoen for dårligere foderhøst, med hensyn til mængde og kvalitet. Det kan for eksempel betyde foder med en lavere fordøjelighed og med et øget fiber- eller ligninindhold. I afgrødeproduktionen fører klimaændringer også til en stigning i visse ukrudtsarter og problemer forårsaget af andre skadegørere. Dette kan føre til sygdomsproblemer hos både dyr og planter og føre til udbyttetab.
Dårlig foderkvalitet reducerer fordøjeligheden og gør det vanskeligt at give tilstrækkelige næringsstoffer til dyrerne. En indirekte effekt er også de økonomiske konsekvenser. For eksempel kan forværrede klimatiske forhold i vigtige vækstregioner øge omkostningerne på indkøbt foder.
Levende gær afhjælper effekterne af klimaforandringerne
Ud over at øge luftcirkulationen med ventilatorer eller spraye vand for at køle dyr ned, kan hjælpemidler såsom sliksten med salt eller levende gær lindre virkningerne af varmestress hos køer. Varmestress kan hurtigt føre til risiko for acidose hos malkekøer på grund af reduceret vombuffering. Derfor kan det antages, at levende gær giver en afbødende virkning ved at stabilisere pH i vommen.
Levende gær hjælper også med at stimulere foderindtaget, som falder under varmestress, og derfor ofte fører til lavere mælkeydelse. Dette udløser den drøvtyggende adfærd, hvilket er vigtigt for vommiljøet. Desuden kan dårlig foderkvaliteter, som følge af klimaændringer, kompenseres af levende gær, som forbedrer fiberfordøjeligheden og fodereffektiviteten. Figur 4 illustrerer resultat af en undersøgelse, hvor den levende gær Biosprint® blev testet i en dosis på 4 g/ko/dag (6x1010 CFU/dyr/dag) sammenlignet med en kontrolgruppe i en periode med varmestress (THI = 79). Den signifikant positive effekt af Biosprint® på fiberfordøjelighed kan ses i figur 4.
Figur. 4: NDF fordøjelighed hos køer, der modtager levende gærtilskud (Biosprint®) sammenlignet med en kontrolgruppe under varmestress, *P<0.05, Dehghan-Banadaky et al., 2012.Klimaforandringernes indvirkning på mælkeproduktionen er komplekse. På den ene side har mælkeproducenterne til opgave at støtte en mere bæredygtig tilgang til at drive forretning. På den anden side skal der findes måder at holde konsekvenserne af klimaforandringerne på det lavest mulige niveau.
Den levende gær Biosprint® kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser ved at øge vommens effektivitet og sundhed. Samtidig kan det bidrage til at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne og samtidig bevare et højt produktionspotentiale.
Så ønsker du at få højere udbytte af dit foder - tilsæt det levende gær Biosprint®
J. BROUCEK (2018): Muligheder for reduktion af metanproduktion hos drøvtyggere: En gennemgang, The Journal of Animal & Plant Sciences, 28(2): 2018, Side: 348-364 ISSN: 1018-7081
F. CHAUCHEYRAS, G. FONTY, G. BERTIN, P. GOUET (1995): In vitro H2-udnyttelse af en ruminal acetogen bakterie dyrket alene eller i forbindelse med et Archaea Methanogen stimuleres af en probiotisk stamme af Saccharomyces cerevisiae, anvendt og miljømæssig mikrobiologi, sept. 1995, s. 3466–3467, bind 61, nr. 9
R. ELANTHAMIL, C. BANDESWARAN (2017): Metanemission fra drøvtyggere og dens afbødende foranstaltninger ved hjælp af probiotikum - En gennemgang, International Journal of Science, Environment and Technology, Vol. 6, No 1, 2017, 319–325
Biochem Zusatzstoffe Handels- u. Produktionsges. mbH