Sponseret af: Corteva Agriscience Denmark A/S

Jespers alsidige landbrugsdrift hjælpes godt på vej af særlig Pioneer-sort

På sydjyske Højvanggaard driver man et meget forskelligartet landbrug. Det stiller nogle krav til de 50 hektar raps, man sår. Sorten skal være fleksibel og have en stærk svamperesistens.

Bondemanden, han har altid travlt, lyder en klassisk børnevise. Sangen kunne måske være skrevet om landmand Jesper Nielsen, der sammen med sin bror og nevø driver Højvanggaard i Gørding, nær Esbjerg. 

Højvanggaard driver flere landbrugsgrene og har både 1700 hektar, 750 malkekøer - der pt. er ved at blive opskaleret til det dobbelte - samt maskinstationsdrift og flere pasningsaftaler. Markplanen er tilmed meget alsidig, med både majs, græs, hvede og byg. 

50 hektar har man dog dedikeret til raps – og det sætter en række krav til sorten, når man i selskabet må arbejde fleksibelt og efter de på tidspunktet aktuelle forhold for at få driften til at gå op. 

Derfor benytter Jesper Nielsen sig primært af Cortevas PT303, som han også har haft i forsøg i flere år. Særligt vigtigt er sortens fleksibilitet omkring såtidspunktet, der, relativt til andre sorter, kan skubbes, uden indflydelse på udbyttet  eller overvintringen.

- PT303 har fungeret rigtig godt. Det, der er dejligt ved sorten, er, at den har et bredt såvindue. Vi har gang i mange andre ting, end lige at få sået raps, efter høst. Og det er som regel først efter vårbyg, at vi sår. Så det er rart, at der er lidt luft i såtidspunktet,  siger Jesper Nielsen. 

Rolig opstart

Såtidspunktet for sorten kan rykkes både i den ene og den anden ende. Det giver ro i maven hos Højvanggaard, der således har muligheden for at så raps tidligt, hvis høsten har været hurtigt overstået.

Eller den kan trækkes lidt, hvis man skal nå at have halmen, som bruges til gårdens køer, væk inden såning 

- Vi er rigtig glade ved, at sorten ikke er helt afhængig af, at det bliver gjort så hurtigt, siger Jesper Nielsen.

En anden fordel, påpeger den sydjyske landmand, er den rolige opstart på planten. PT303 er relativt sent udviklet i foråret. 

Det fungerer godt i år med sen forårsfrost, så risikoen for frostskader på skulper og knopper bliver mindre. De evner er også en fordel i den kolde jord, som Højvanggaard råder over uden for Holsted by. 

- Med en kold jord er det svært for os at komme på med en gødningsspreder tidligt. Så når rapssorten starter op lidt senere, så giver det nogle fordele for os, siger Jesper Nielsen.

Modstandsdygtig

En sidste vigtig fordel for landmanden er dens høje modstandsdygtighed over for knoldbægersvamp. Sorten er den første markedsførte sort, der besidder en genetisk baseret robusthed mod knoldbægersvamp.

Den genetik kaldes Sclerotinia protector. Sorten kan godt angribes af svampen, men det udvikler sig aldrig så ødelæggende, som det ofte sker i andre vinterraspssorter. Det er en egenskab, der igen bidrager til den nødvendige fleksibilitet i markarbejdet hos Højvanggaard. 

- PT303 har en rigtig god tolerance mod svamp. Og det vil sige, at hvis vi ikke lige kan køre den dag, hvor det er helt optimalt, så skal den nok hjælpe os et godt stykke hen ad vejen. Så det er en sort, hvor der er lidt luft at gøre med i forhold til svampesprøjtningen, siger Jesper Nielsen og fortsætter:

- I sådan en presset markdrift, som vi har med alt det grovfoder og det græs, vi skal snitte, så er det rart, at vi har en raps, der hjælper os lidt på vej.

Stabilt udbytte

PT303 har et højt udbytte selv ved en sen såning, fortæller landmanden. 

- Vi har oplevet et stabilt højt udbytte i de to år vi har prøvet den, derfor er PT303 også i vores markplan for denne sæson, siger Jesper Nielsen. 

PT303 ydede i 2019 det højeste udbytte målt i Værdiafprøvningen i Danmark. Året efter blev den i den samme forsøgsrække nummer 2. Også i Landsforsøgene 2020 var udbyttet blandt de bedste.

Corteva Agriscience Denmark A/S

Langebrogade 3H
1411 København