Sponseret af: Ceva Animal Health A/S

Kalvediarré, den ubudne gæst i stalden

Kalvediarré er hovedårsagen til, kalve dør indenfor de første leveuger. Kalve der overlever kan have langvarig negativ påvirkning af tilvæksten, øget modtagelighed for andre sygdomme samt produktionstab, der kan følges ind i første laktation. Altså er der flere gode grunde til at gøre en ekstra indsats for at mindske smitte.

Den nyfødte kalv er sårbar og modtagelig for sygdom. Antallet af diarrétilfælde og hvor mange kalve, der mistes på grund af diarré, er afhængig af management og smitstoffer.

Nogle af de hyppigst forekommende smitstoffer, kalven kan møde allerede i de første timer efter kælvning og i ugerne, der følger, er angivet i figur 1. Nogle forekommer alene, andre forekommer sammen som en co-infektion. Det er smitstoffer, som du kan gøre noget ved og forhindre, at dine kalve udsættes for.

Figur 1. Figuren viser de hyppigste infektiøse årsager (bakterier, virus, parasitter) til kalvediarré i kalvens første leveuger.

Cryptosporidium, alene eller som co-infektion

Et dansk studie fra 2006 viste en høj forekomst af den encellede parasit, Cryptosporidium parvum i forbindelse med kalvediarré. Her havde 61 procent af de undersøgte kalve C. parvum, og den encellede parasit var til stede i 96 procent af de undersøgte besætninger¹.

Cryptosporidium er meget hårdfør og svær at komme af med, når først den er kommet ind i besætningen. Parasitten svækker kalvens immunforsvar, så den bliver mere modtagelig for andre sygdomme. Cryptosporidium skader også kalvens tarm og gør den mere modtagelig for for eksempel E.coli og vira. Derfor er det usædvanligt kun at finde C. parvum hos kalve med diarré².

Næstefter Cryptosporidium anses E.coli-infektion for den oftest forekommende årsag til kalvediarré hos de yngste kalve, og C. parvum forekommer ofte i kombination med for eksempel rotavirus⁴.

I en britisk undersøgelse fra 2017 var Cryptosporidium alene, eller som co-infektion, årsag til kalvediarré i over halvdelen af tilfældene i undersøgelsen (figur 2).

Figur 2. Årsager til kalvediarré. Cryptosporidium enten alene eller som co-infektion udgør mere end halvdelen af tilfældene af kalvediarré (5).

Cryptosporidium skader tarmen

C. parvum kan forårsage store produktionstab, idet parasitten, udover potentiale for øget kalvedødelighed, er forbundet med nedsat tilvækst og nedsat mælkeydelse i kalvens voksne liv.
Med de skader Cryptosporidium gør på kalvens tarm, får kalven svært ved at fordøje og optage næringsstoffer og væske. Det fører til diarré og dehydrering.

Uden tidlig behandling kan kalven dø af dehydrering indenfor få døgn. Reagerer du i tide, kan kalven måske overleve, men produktiviteten kan være nedsat. Mælkeydelsen på 1. kalvs køer, der har haft diarré som kalv, er i et studie estimeret til at være 325 kg EKM lavere sammenlignet med kalve, der ikke har haft diarré (305-dages ydelse)⁶.

Symptomer på smitte med Cryptosporidium

Kalve i alderen mellem en til fire uger gamle er mest modtagelige for smitte. Sygdommen varer en til to uger.

Diarré: Vandig, kraftig og lysegul, eventuelt med strejf af blod
Sløvhed
Manglende ædelyst
Dehydrering
Mavesmerter – krummer ryg

Kalv med spædkalvediarré. Bemærk den våde pels på bagparten, der medvirker til afkøling af den svækkede kalv. Foto: Ceva

Kalven er svag med mavesmerter. Kalven ligger med bagparten til og viser ingen interesse for omgivelserne. Foto: Ceva

Godt immunforsvar fra starten af livet

Smittede kalve udskiller oocyster (æg) af Cryptosporidium, som andre kalve kan indtage, for eksempel ved direkte kontakt med andre kalve, ved kontakt med et forurenet yver, eller gennem foder og vand. En smittet kalv kan udskille op mod 1 million oocyster pr. gram gødning, og kun knap 20 oocyster kan gøre en kalv syg¹¹.

Sat i perspektiv betyder det, at du først og fremmest skal have god smittebeskyttelse, så Cryptosporidium ikke kommer ind i besætningen, og hvis den er kommet ind i besætningen, skal du holde en høj hygiejne for at holde smitten nede. Herudover skal du være opmærksom på kalvens immunforsvar.

Nyfødte kalve er afhængige af råmælk af god kvalitet i passende mængder tidligt efter fødsel, hvor optagelsen er bedst. Disse antistoffer skal dække de første uger af kalvens levetid, indtil kalvens eget immunforsvar begynder at producere sine egne antistoffer (figur 3).

Figur 3. Koncentrationen af antistoffer hos kalve i tiden efter fødsel. Figuren viser, at mængden af antistoffer tilført med råmælk er særdeles vigtig, da det skal dække kalvens behov for antistoffer, indtil kalven har opbygget sit eget immunforsvar (mod.efter: Penn State Extension, psu.edu)

Hvordan undgår du tab forårsaget af Cryptosporidium?

Indsatsen skal altså være på både at styrke kalvens immunforsvar og på at holde en høj hygiejne i kalvens nærmiljø, herunder kælvningsboksen, kontakten med koen de første timer og efterfølgende de andre kalve. Parasitten er resistent over for de mest almindelige rengørings- og desinfektionsmidler. Almindelig rengøring og desinfektion fjerner derfor sjældent Cryptosporidium fuldstændigt, men hovedformålet bliver at holde smittepresset nede.

Behandling af cryptosporidiose

Er du uheldig og dine kalve bliver syge af Cryptosporidium, skal du straks sørge for, de kommer i behandling. Behandlingen består i at afhjælpe de skader parasitten har forårsaget, det vil sige:

Tildel væske, elektrolytter, næring/energi
Behandl med midler mod cryptosporidiose, der stopper parasittens skadelige påvirkning
Rådfør dig med din dyrlæge om mulige tiltag til at forebygge og behandle syge kalve
Kalve, der ikke er alment påvirkede (stadig har appetit på mælk og ingen feber), bør ikke få antibiotisk behandling, men støtteterapi for eksempel i form af tildeling elektrolytter og væske³.

Læs mere om kalvediarré

Mød vores fagspecialister!

Kilder

¹ Maddox-Hyttel, L, Langkjær, R. B., Enemark, H., Vigre, H. (2006). Cryptosporidium og Giardia i forskellige aldersgrupper af kvæg og svin i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 2006,1. december, Nummer 23, Årgang 89: 24-29.
² Van Metre, D.C., Tennant, B.C., Whitlock, R.H. (2008). Infectious Diseases of the Gastrointestinal Tract. Rebhun's Diseases of Dairy Cattle. 2008: 200–294.
³ Constable, P.D. (2004). Antimicrobial use in the treatment of calf diarrhea. J.Vet.Intern Med.2004 Jan-Feb;18(1):8-17.
⁴ Conrady, B.; Brunauer, M.;Roch, F.-F. (2021). Cryptosporidium spp. Infections in Combination with Other Enteric Pathogens in the Global Calf Population. Animals 2021,11, 1786.
⁵ Thomson, S., Hamilton, C.A., Hope, J.C. et al. (2017). Bovine cryptosporidiosis: impact, host-parasite interaction and control strategies. Vet. Res. 48, 42 (2017).
⁶ Abuelo, A., Cullens, F., Brester, J.L. (2021). Effect of preweaning disease on the reproductive performance and first-lactation milk production of heifers in a large dairy herd. J.Dairy Sci. 104:7008–7017
⁷ Vitala, A.M., Mechor, G.D., Gröhn, Y.T., Erb, H.N. (1996). The effect of calfhood diseases on growth of female calves during the first 3 months of life in New York State. J. Dairy Sci. 79: 1040-1049.
⁸ Donovan, G.A., Dohoo, I.R., Montgomery, D.M., Bennett, F.L. (1998). Calf and disease factors affecting growth in female Holstein calves in Florida, USA. Preventive Veterinary Medicine 33: 1-10.
⁹ Meganck, V., Hoflack, G., Piepers, S., Opsomer, G. (2015). Evaluation of a protocol to reduce the incidence of neonatal calf diarrhea on dairy herds. Preventive Veterinary Medicine 118: 64-70.
¹⁰ Pardon, B., Hostens, M., Duchateau, L., Dewulf, J., De Bleecker, K., Deprez, P. (2013). Impact of respiratory disease, diarrhea, otitis and arthritis on mortality and carcass traits in white veal calves. BMC Veterinary Research 9: 79.
¹¹ Zambriski, J.A., Nydam, D.V., Bowman, D.D., Bellosa, M.L., Burton, A.J., Linden, T.C., Liotta, J.L., Ollivett, T.L., Tondello-Martins, L., Mohammed, H.O. (2013). Description of fecal shedding of Cryptosporidium parvum oocysts in experimentally challenged dairy calves. Parasitol Res 112:1247–1254.

Ceva Animal Health A/S

Ladegårdsvej 2
7100 Vejle