Sponseret af: Semler Agro A/S

Kramer-teleskoplæsser yder i »en helt anden liga« end sædvanligt hos lollandsk landmand

Hos Bay Poulsen I/S har medejer Johannes Bay Poulsen ikke set sig tilbage, siden de købte en Kramer KT559-teleskoplæsser.

Halmballer med en vægt på 550 kg pr. stk. bliver med lethed løftet i stakke af tre, der hurtigt køres ud på ladvognen. Allerede 10 minutter senere er vognen fyldt og trækkes væk af selvsamme teleskoplæsser. 

Hos det nordvestlollandske landbrug Bay Poulsen I/S er det tunge arbejde med de mellem 3500-5000 årlige tons halm man håndterer, blevet en væsentlig mindre byrde. I julen 2021 investerede de i en ny teleskoplæsser, Kramer KT559, købt hos Semler Agros afdeling i Våbensted.

En investering, der nu betyder et minimum af nedbrud, og som har givet en række komfortable funktioner, de ikke tidligere har været vant til med deres teleskoplæsser.

- I forhold til de tidligere mærker vi har haft, er teleskoplæsseren en klasse for sig. Dens manøvredygtighed er virkelig god. Den har trinløs transmission, så den er hurtig i frem og tilbage og acceleration. Og så er den bare virkelig behagelig at arbejde i på en rigtig lang dag, da man ikke skal sidde og trykke på en fodbremse, siger Johannes Bay Poulsen, der ejer Bay Poulsen sammen med sin bror, Harald.  

 

Stærk læsser

Med små 1000 hektar planteavlsdrift får man på det lollandske landbrug hurtigt produceret en masse halm. Derfor var det vigtigt for brødreparret, at de fik en stærk læsser som Kramers KT559 på 5,5 ton med en lang arm på næsten 9 meter, så det er muligt at stable halmballer højt i laden. 

Ligeledes er det en stor fordel at have den lange rækkevidde, når medarbejderne på gården lagrer frø på planlageret og læsser gødnings- og kornsække på såmaskinen.

- Vi er også rigtig glade for hitchkrogen. Og vi er glade for bakkameraet, som popper op lige så snart man sætter i bak. Så undgår man skrammer, og det giver en høj grad af sikkerhed, siger Johannes Bay Poulsen.

Brødreparret lærte teleskoplæsseren at kende, da Semler Agro-forhandleren kom forbi med en demo-model. Selvom det på tidspunktet ikke var meningen, at de skulle skifte deres forhenværende maskine ud, blev Johannes Bay Poulsen og hans bror hurtigt overbeviste om, at der var tale om en kvalitetslæsser, som de ville nyde godt af at købe. 

Ingen motorbøvl

700 timers brug senere har der endnu ikke været bøvl med læsseren. Den har tværtimod kun ført til en nemmere hverdag på jobbet.

Blandt andet med sit særlige indhak ved døren, der giver en let indstigning. En anden detalje, som Johannes Bay Poulsen fremhæver er, at maskinen selv finder centreringen og retter hjulene op.

- Det virker også i kørsel og er en virkelig lækker detalje. Noget andet, vi er meget glade for er, at den har et konstant hydraulik-flow, uden at give gas. Det gør, at man hurtigt får »power« i armen, og den gør det man beder den om, uden at skulle accelerere med motoromdrejninger, fortæller han.

Fakta om Kramer KT559

  • Fire forskellige hjulstyringer, som kan betjenes under kørsel: Firehjuls-, foraksels-, krabbe- og manuel krabbestyring. 

  • Stablehøjde: Maksimal stablehøjde på 8,75 meter med teleskopisk læssesystem. 

  • Motor: Kraftige Deutz-motorer i EU-emissionsklasse V med en maksimal effekt på 156 hk og en åben motorhjelm til nem vedligeholdelse. 

  • Hydraulik: Ekstremt hurtige arbejdscyklusser på grund af en kraftig hydraulik med »load sensing«.

  • Tilbageføring af redskab

Eksklusiv model

For at øge holdbarheden valgte brødreparret maskinen med Michelin Bibload-dæk med klodser. En beslutning de tog, da de fra deres tidligere læsser, der havde traditionelt traktormønster, havde erfaret, at dækkene hurtigt blev slidt på den hårde overflade, læsseren  kører på. 

Alt i alt er de meget tilfredse med den nye maskine, der har levet op til nogle forventninger, der ellers var sat  højt. 

- Teleskoplæsseren er noget af det mest eksklusive, man kan få af sin slags. Så vi havde også store forventninger til, hvad den kunne. Vi kendte også godt til den, for vi havde haft en mindre model på prøve i efteråret 2021. Men den har bestemt heller ikke skuffet i forhold til hvad vi forventede, siger Johannes Bay Poulsen.