Naturfredningsforening så gerne støtte til conservation agriculture

Når reformen af EU’s landbrugsstøtte træder i kraft til nytår, kommer Danmarks Naturfredningsforening til at savne ét bestemt tiltag på liste over initiativer, der giver ekstra støtte. Dyrkningsformen conservative agriculture er ikke nævnt i den nye reform, og det er ærgerligt, mener Rikke Lundsgaard, der er seniorrådgiver inden for landbrugspolitik i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi havde gerne set conservative agriculture på listen. Generelt set er det fine initiativer, der er kommet på listen, men vi havde gerne set at CA var kommet med, for det ser vi et stort potentiale i.

Listen, der henvises til, er listen over såkaldte bio-ordninger (også kaldet eco-chemes), der er klima-, miljø og biodiversitetsvenlige initiativer, som landmændene fra 1. januar 2023 får ekstra støttekroner for at indføre på deres bedrifter.

Alternativ til økologi

Og her havde Danmarks Naturfredningsforening altså gerne set, at landmænd, der følger dyrkningsformen conservation agriculture, ville kunne få ekstra støtte. Dyrkningsformen er blandt andet kendetegnet ved at være pløjefri og ved at markerne skal være grønne det meste af året. Det har fordele for både klima og biodiversitet, og derfor ville den ifølge foreningen være oplagt som bioordning.

- Vi så jo gerne, at alt dansk landbrug var økologisk, men det kommer aldrig nogensinde til at ske, så det her er en måde, hvor vi også får hævet det konventionelle landbrug, for conservation agriculture har også mange styrker, siger Rikke Lundsgaard.

Generelt ser Rikke Lundsgaard reformeringen af landbrugsstøtten som et skridt frem af på de grønne parametre. Den grønne dagsorden er kommet til at fylde mere, og hun har en forhåbning om, at de nye grønne krav kan være mere effektfulde, end de tiltag EU tidligere har forsøgt sig med.

- Vi har tidligere haft grønne ordninger, som har vist sig som store fiaskoer. Senest havde vi de grønne betalinger, som endte med ikke at give os ret meget for de penge, vi gav til landmændene, siger hun.

Hun henviser således til Europa-Kommissionens evaluering af de grønne initiativer i den seneste reformperiode. Den konkluderede, at landbrugsstøttens grønne initiativer fra 2013 nærmest ingen indvirkning havde haft på klimaet.

- Det, vi skal være opmærksomme på, er, at de eco-schemes, som medlemslandene finder på, rent faktisk bliver forbedringer, så vi ikke giver penge til status quo.

- Jeg tror, at det er udmærkede initiativer, man har valgt som eco-schemes, men jeg kan godt være bang for, om det er det rigtige instrument til at ændre landbruget. Der er er en fare for, at det bliver for omstændeligt og for uattraktivt for landmændene, til at de opretter de her eco-schemes, og så opnår vi jo ikke meget, siger hun.

Eco-schemes er et-årige og skal derfor indberettes og godkendes hvert år.

Rikke Lundsgaard glæder sig dog over, at reformen har givet mulighed for mere plads til bio-diversiteten. Der er således både mulighed for at lade små områder stå udyrkede uden at blive trukket i støtte, og der er sågar en bio-ordning, der giver ekstra støtte til landmænd, der lander mere end syv procent af sine markarealer stå udyrkede.

Her frygter Danmarks Naturfredsningsforening dog, at kassetænkning svækker effekten ved de udtagne arealer. For der er lagt op til, at der ikke må gå græssende dyr på arealerne.

- Det er som om, at der er en tankegang om, at enten skal arealerne være produktive, eller også skal de ikke være det. Men det vil altså være bedst til gavn for biodiversiteten, hvis man giver lov til, at de her områder kan have græssende dyr. Det vil give bedst mening, mener Rikke Lundsgaard.

Hun håber på, at den potentielle fødevarekrise ikke kommer til at udsætte de hensyn til naturen, som der er lagt ind i den nye reform af landbrugsstøtten. Det handler blandt andet om kravet om at lægge fire procent af sin omdrift ud til uproduktive arealer.

Der har været ivrig diskussion om de europæiske brakarealer, siden krigen i Ukraine blev en realitet, da den formentlig kommer til at reducere verdens kornproduktion betragteligt, og vi derfor sandsynligvis står over for meget høje fødevarepriser.

- Det vil være ærgerligt at kigge på de her brakarealer, når det vil være meget mere effektivt at kigge på, hvad vi dyrker på vores jord. Hvis vi dyrkede mere brødhvede og flere proteinrige afgrøder, så ville det give mere mening i stedet for, at vi bruger de her store arealer på at producere kød, siger hun.

Hun håber, at den nuværende situation afledt af krigen kan være en opvågning til dansk landbrug.

- Vi er lige nu dybt afhængige af store arealer med soja på den anden side af jorkloden med de spise- og produktionsvaner, vi har. Det er jo også en meget sårbar situation, når det kommer til fødevaresikkerhed. Derfor giver det mening, at vi kigger på, hvad vi dyrker, i stedet for om vi gerne vil begynde at dyrke på de her brakjorde, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her