Sponseret af: Ceva Animal Health A/S

Økonomisk gevinst ved tjek af dine grises lunger

Sunde lunger er en vigtig faktor for trivsel og tilvækst hos slagtegrise. Nedsat tilvækst på grund af lungesyge er lig med dårligere foderudnyttelse og forringet trivsel hos grisene. Med Ceva Lunge Program (CLP) kan du gratis få undersøgt, hvor sunde lunger dine grise har og dermed, hvor du bedst kan sætte ind og forbedre dine resultater.

Hvert gram tæller, når det gælder slagtegrise. En høj og ensartet tilvækst er sammen med lavt foderforbrug og god trivsel hos grisene med til at holde produktionsomkostningerne nede, og her spiller lungesundhed en afgørende rolle.

Dårlige lunger koster på bundlinjen

Nedsat tilvækst sidst i vækstperioden for en slagtegris er dyrt. Hvis en slagtegris vokser ca. 50 gram mindre dagligt fra den vejer ca. 60 kg, vil den nå slagteriet ca. 2 dage senere end forventet og har dermed spist ca. 4 FEsv mere i vedligehold. En undersøgelse har vist, at grisen tager 8 dage længere om at nå slagtevægten, hvis den har over 10% beskadiget lungevæv som følge af almindelig lungesyge. 

Synlige lungeforandringer på slagtetidspunktet koster altid på bundlinjen, for der går længere tid til opnået slagtevægt. Det betyder flere foderdage, mere arbejde og forstyrrelser i holddriften. 

Dårlige lunger koster på bundlinjen. En gris med 10% forandret lungevæv som følge af almindelig lungesyge, er først klar til slagtning 8 dage senere end en gris med sunde lunger uden forandringer. Foto: Izsler/Ceva Animal Health.

Viden er vigtig

Almindelig- og ondartet lungesyge påvirker grisens velfærd og produktivitet, men det er svært at kende omfanget i besætningen uden at undersøge lungerne. Ved at få lavet en CLP kan du sammen med din dyrlæge lave en handlingsplan, så du opnår de bedste resultater. Gentagne målinger over en længere periode gør det samtidig muligt at følge op på effekten af de enkelte tiltag og effekten af evt. vacciner, så indsatsen altid er så effektiv som mulig.

Vagt i gevær

En gris, der er smittet med almindelig lungesyge, vil hoste. Forsøg har vist, at en gris kan hoste fra to uger efter, den er smittet og indtil 11 uger efter. I hele perioden med hoste, samt mindst seks uger efter, vil grisen fortsat have synlige lungeforandringer. Ondartet lungesyge får sjældent grisene til at hoste, det gør simpelthen for ondt. Men tilstedeværelsen af brysthindear, som slagteriet rutinemæssigt undersøger for, indikerer, at grisen tidligere har haft ondartet lungesyge. 

Hoster dine grise, eller har de brysthindear, så er det måske en idé at se nærmere på dine grises lungesundhed.

 

Læs mere!

 

Hvad er CLP?

En CLP er hele tre ting. 

  1. En undersøgelse af lunger fra 30 slagtegrise på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Laboratoriet vurderer omfanget og udbredelsen af lungeforandringer, som ved en almindelig lunge-USK. Slagteriet udtager lungerne under slagtning. 
  2. Du får en benchmark af lungesundheden i din besætning, så du kan sammenligne din besætnings lungesundhed med andre besætningers. 
  3. En vurdering af det økonomiske potentiale ved at forbedre lungesundheden, så du kan regne på, om det kan betale sig at vaccinere, skifte vaccine eller igangsætte andre tiltag.

Tror du, en CLP kan være noget for dig, så tal med din dyrlæge, der kan hjælpe med at bestille en CLP. 

CLP kan være en gevinst for dig, hvis

  • Grisene hoster
  • Andelen af brysthindear er høj
  • Spredningen på, hvornår grisene i de enkelte hold er klar til levering til slagteriet, er stor
  • Sektionerne ikke bliver tømt til tiden
  • Bufferstalden er fyldt med grise, der ikke er færdige til tiden
  • Det er svært at få slagtegrisene højt nok op i basisvægt på planlagt tid
  • Bundlinjen kunne være bedre

Så tal med din dyrlæge om at få kendskab til dine grises lungesundhed og få luft på bundlinjen. 

Ceva Animal Health A/S

Ladegårdsvej 2
7100 Vejle