Sponseret af: Foreningen For Reduceret Jordbearbejdning I Danmark

Pløjefri dyrkning forbedrer jord og økonomi

Planteavler og slagtesvineproducent Per Bo Hansen, Margård Gods på Nordfyn, har været pløjefri siden 2012. Det har givet en mere humusrig jord, og dækningsbidraget er øget med 1.000-1.500 kroner pr. hektar.

Året er 2011, og der skal sås på Margård Gods på Nordfyn. I den ene ende af marken kører Per Bo Hansen med sin firhjulstrukne traktor, der har på den gode side af 300 hestekræfter.

Traktoren larmer, buldrer og brøler, for den trækker en rotorharve, som høvles gennem den stive lerjord. Rotorharven smadrer alt, den møder på sin vej. Mykorrhiza-svampe, insekter og jordkolloider står ud til alle sider.

I den anden ende triller en kammerat lystigt afsted i høj fart med en lille firemeters Horsch 4ST såmaskine og sår efter en overfladisk harvning. Årsagen til, at der sås på to forskellige måder er, at Per Bo Hansen er blevet nysgerrig på det der med den pløjefri dyrkning.

Solgte rotorharve og plov

Senere spirer kornet lige så godt frem i den pløjefrit etablerede del af marken, som i den traditionelt såede del. 

- Året efter solgte jeg rotorharve og plov og købte en dybdeharve og en såmaskine, der passede til det pløjefri system. Jeg kunne ikke blive ved med at se logikken i at løsne og vende jorden for bagefter at trykke den sammen igen, fortæller Per Bo Hansen og fortsætter:  

- Vi havde også meget store problemer omkring etableringen af vinterraps i disse år. Hver gang vi havde sået en mark færdig, så var det nærmest 100 procent sikkert, at vi fik 30 millimeter vand i en regnbyge, og så var marken nærmest ødelagt.

Det problem har han ikke længere, efter han er gået over til pløjefri etablering. Det pløjefri system slider ikke så hårdt på maskinerne. Så det er stadig de samme maskiner, han kører med i dag. Dog har han investeret i en 12-meter Horsch Joker, fordi tiden i høst er meget knap. 

- Men det gælder jo for alle, som skal etablere efterafgrøder, raps med mere, samtidig med at vi høster, siger han.

Et perfekt afgrødetæppe

Skiftet skete omkring 2012, og forandringerne på ejendommen med 780 hektar har været enorme. 

- Jeg har fået utroligt meget ud af at gå over til pløjefri dyrkning, fortæller han. 

En af de store forandringer er sket i det øverste jordlag.

- Det øverste lag er blevet meget mere lækkert, og vi har ikke længere golde lertoppe på bakkerne i marken. Nu har jeg i stedet for et perfekt, jævnt afgrødetæppe, fortæller han. 

Det har resulteret i højere og mere stabile udbytter, og på bundlinjen har Per Bo Hansen i dag 1.000-1.500 kroner mere pr. hektar. 

- Jeg troede, at jeg ville få et bedre dækningsbidrag på grund af besparelser, men det er kommer i kraft af højere udbytter, fortæller han.

Rettidighed i marken

De pløjefri marker er i dag langt bedre til at bære oppe, end de var tidligere. Det betyder, at der bliver lavet færre skader i marken, og det er også en del af den optimering, der er sket. Vi etablerede faste plejespor fra dag 1, hvilket er et must for alle.

Samtidig kan Per Bo Hansen i dag nå langt flere hektar, når marken er tjenlig, fordi han har en højere kapacitet.

- Det betyder, at jeg kun kører i marken, når det er virkelig godt, og det giver også en bedre etablering, siger han og tilføjer:

- Jeg ødelægger ikke marken, som jeg gjorde i gamle dage. Var marken ikke tjenlig, slog jeg bare firehjulstrækket til og kørte, selvom det skadede jorden, fortæller han. 

Arbejder med og ikke mod jorden

Den største forandring, der er sket, er sket med Per Bo Hansens tankegang. 

- I dag arbejder jeg meget mere med marken og naturen i stedet for at arbejde imod den ved at doze igennem den med plov og stål. I dag tænker jeg på at arbejde med de processer, der er i jorden. Mikroorganismerne, regnormene, vandledningsevnen. Før tænkte jeg bare på at blive færdig, siger han og fortsætter:

- Jorden skal være din bedste ven, som du ikke vil skade. Den skal komme i første række – ikke maskinerne. Man er nødt til at tage sin jern- og stålhat af og tage en helt ny hat på, og det betyder også, at man skal smide meget af det ud, man har lært, siger han. 

Hen ad vejen har han ændret sin tankegang omkring planteavl. 

- Lige så snart man kommer i gang med det pløjefri system, kommer forståelsen for, hvordan det hele hænger sammen med kulstofopbygning, regnorme, mikroorganismer, fugle og harer, fortæller han. 

Fødevarer til fremtidens generationer

Ikke bare på bedriftsniveau ude hos landmændene ser han en stor fordel i at forbedre jorden ved at stoppe med at pløje og i stedet genopbygge kulstofindholdet. Det er også en stor fordel i forhold til den samfundsdebat, der er om klima og bæredygtighed.

- Hvis vi ikke stopper op og gør noget andet, sætter vi de kommende generationers fødevaregrundlag på spil. Vi har i århundreder fjernet kulstof i jorden, og tiden er inde til, at vi skal gøre noget andet, hvis vi i det mindste vil bremse udviklingen, siger han og tilføjer:

- Vi er nødt til at opbygge humuslaget på ny. Det gør vi kun ved ikke at rode for meget i jorden, lade halm og afgrøderester ligge i overfladen og lave optimale forhold for regnormene ved ikke at pløje, så de kan omsætte planteresterne. Det er det tætteste, vi kommer på en naturlig opbygning af humuslag. 

Mere liv på jorderne

Udover de faglige fordele og klimafordelene fryder Per Bo Hansen sig også over den stigende bestand af markvildt og især fuglevildt. Flere forsøg og undersøgelser viser, at pløjefri dyrkning og conservation agriculture forbedrer biodiversiteten og dermed leveforholdene for insekter og fugle. 

- Det er jo svært at tælle, men min oplevelse er, at der er mange flere harer og eksempelvis sanglærker, fortæller han. Naboer, venner og familie er også rigtig interesserede i de mange fordele, der er ved pløjefri dyrkning.

- De synes, det er rigtig spændende, at der er så meget liv på og i jorden, fortæller han. 

Ploven kommer aldrig i jorden igen på Margård Gods, så længe Per Bo Hansen bestemmer.

- Jeg er pløjefri landmand, og det kan man kun være uden en plov. Man kan ikke være delvist pløjefri, ligesom man ikke kan være delvist gravid. Enten er man, eller også er man ikke, siger han. 

Foreningen For Reduceret Jordbearbejdning I Danmark

Agro Food Park 15,
8200 Aarhus N

• 76587448
• www.info@frdk.dk
• Besøg hjemmeside