Sponseret af: Stepto A/S

Udlicitering af HR- og lønopgaver frigiver tid til kerneopgaven

Nogle landmænd kan drage store fordele af at udlicitere HR- og lønopgaverne. Det frigiver værdifuld tid til bedre at kunne fokusere på drift og udvikling af virksomheden. Revisor- og rådgivningshuset Stepto A/S tilbyder nu en stribe HR-relaterede opgaver målrettet landmænd.

Som landmand eller virksomhedsejer er der rigeligt at se til med den daglige drift og udvikling af virksomheden. I takt med at landbrugsvirksomhederne vokser og får flere og flere ansatte, stiger også mængden af administrative opgaver såsom løn og lønkørsel, håndtering af overenskomster, ansættelseskontrakter, indberetning af arbejdsskader, sygedagpenge og refusion, barsel og barselsrefusion og så videre.

Ikke alene kan opgaverne være tidskrævende at udføre; de forudsætter også et stort kendskab til hele det ansættelsesretslige område. Og er der ikke styr på tingene, kan det i værste fald få store, negative konsekvenser for virksomheden i form af blandt andet bøder, erstatningssager, påbud, forbud og utilfredshed i medarbejderstaben. 

Nogle landmænd vælger derfor at se sig om efter muligheder for at frigive tid til at kunne fokusere kerneopgaven og sikre sig, at de administrative opgaver bliver løst til tiden og efter reglerne. 

Flytter opgaver væk fra landmandens skrivebord

I revisor- og rådgivningshuset Stepto A/S har man valgt at tilbyde landmænd og andre små og mellemstore virksomheder assistance til de mange administrative opgaver, der hurtigt kan hobe sig op. 

Lis Nørgaard arbejder som HR- og lønkonsulent hos Stepto og varetager en bred vifte af administrative opgaver for nogle af Steptos regnskabskunder: 

- Der er rigtig mange opgaver forbundet med at have ansatte – især hvis virksomheden vokser, bliver mere kompleks og får flere medarbejdere, hvilket er en tendens vi har set i landbruget gennem mange år. Har man landbrugselever, skal man kende overenskomsten på dét område. Har man udenlandske medarbejdere, er der er helt regelsæt for dét, forklarer Lis Nørgaard, der har en baggrund som lønrådgiver og med speciale i offentlig administration og har arbejdet med netop HR- og lønopgaver for landbrug gennem 15 år.

- Bliver medarbejderne syge, skal man kunne håndtere selve sygemeldingen samt sørge for at få søgt refusion for den tabte arbejdskraft. Har man medarbejdere, der skal på barsel, skal man vide, hvordan man administrerer det samt får søgt barselsrefusion. Og så videre. Mange landmænd har svært ved at følge med på de administrative opgaver, når de samtidigt har et stort landbrug at drive, tilføjer hun.

Lønadministration en tidsrøver

Især opgaven med lønadministration kan optage så meget tid og så mange ressourcer hos landmanden, at det begynder at gå ud over kerneopgaverne i den daglige drift og udvikling af virksomheden. 

- Vil man selv køre løn, skal man have styr på at blive oprettet som arbejdsgiver på virk.dk, og man skal være i stand til at indberette de rigtige oplysninger de rigtige steder og til tiden. Der er både selve lønnen men også feriepenge, SKAT, ATP og så videre. Og har man ansatte på overenskomst, hvilket både elever og udenlandske medarbejdere altid vil være, bliver det bare mere bøvlet, da der er rigtig mange ting at vide, og som skal gøres på en bestemt måde, når der ligger en overenskomst, forklarer Lis Nørgaard.  

Derudover fremhæver Lis Nørgaard, at lønnen er noget af det mest sårbare for medarbejderne: 

- Er lønnen gentagne gange fejlbehæftet eller forsinket, kan det hurtigt føre til utilfredshed i medarbejderstaben, og derfor kan det være en god investering at få ekstern hjælp til denne del af administrationen. Så ved at udlicitere lønopgaven får den enkelte landmand tid og ro i hverdagen og i tillæg måske endda gladere og mere loyale medarbejdere, afslutter Lis Nørgaard. 

MB Landbrug i Nibe sparer timer hver uge

Hos MB Landbrug i Nibe er der 12 ansatte, heraf fem udenlandske. Indehaver Mikkel Buus Jensen er glad for at kunne frigive tid i hverdagen, så han kan fokusere på det, han brænder for og er god til. 

Hør ham fortælle i videoen her:

 

Vil du også høre om mulighederne for at udlicitere nogle af dine HR- og administrative opgaver? 

Læs om HR- og løn hos Stepto

Hver fjerde af Steptos regnskabskunder får allerede lavet løn og andre HR-ydelser hos Stepto. 
 

Om Stepto

Stepto A/S er et revisor- og rådgivningshus beliggende i Støvring. Virksomheden blev stiftet i 2008 med et ønske om et tilbyde nordjyske landmænd et alternativ til de etablerede landboforeninger.

Stepto yder uafhængig, økonomisk rådgivning til små og mellemstore virksomheder og er specialiseret i landbrug. Virksomheden beskæftiger 22 medarbejdere, herunder især økonomikonsulenter, revisorer og revisorassistenter. 

Stepto A/S

Juelstrupparken 10A 9530 Støvring