- Ikke grøn nok

Især Økologisk Landsforening, men også Landbrug & Fødevarer mener, at ordningen for miljø- og klimavenligt græs kunne have haft en større miljøeffekt.

- Landbrugsstøtten er langt hen ad vejen en passiv produktionsstøtte. Men hvis formålet er, at man i langt højere grad vil bruge landbrugsstøttekronerne til at betale for miljø og til at bidrage til den grønne omstilling, så får man ikke meget effekt ud af den her ordning. Snarere tværtimod, siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed. Foto: Flemming Erhard Overskrift: Danmarks areal med permanent græs øges

Billedtekst: Når den nye landbrugsreform træder i kraft 1. januar 2023, skal både konventionelle og økologiske landbrugere bidrage til, at det danske areal med permanent græs opretholdes på samme niveau som i 2018. Det indebærer, at arealet med permanent græs på landsplan ikke må falde med mere end 5 procent i forhold til arealet med permanent græs i 2018. Der er langt til, at det sker. Men hvis det sker, så kan der komme indgreb på bidriftsniveau. En mark betegnes stadig som permanent græs, selvom landmanden har bearbejdet jorden på arealet, når blot græsarealet er genetableret med nyt græs.
Kilde Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen har lanceret en støtteordning med titlen, tilskud til Miljø- og klimavenligt græs, som er noget nyt i den danske udmøntning af EU’s landbrugsstøtteordning, CAP’en.

Det er en af flere af de nye frivillige bioordninger, der gør det muligt for jordbrugere at få ekstra tilskud til et areal, hvis man gennemfører et grønt tiltag.

Landbrugsreformen er som bekendt trådt i kraft fra 2023. Og ordningen, Miljø- og klimavenligt græs, skal - som titlen indikerer - bidrage til et af landbrugsreformens overordnede formål, nemlig at styrke den grønne omlægning.

Oven i grundbetalingen på cirka 1900 kroner vil tilskuddet være på 1500 kroner. Tilskuddet er at betragte som en kompensation for det reducerede udbytte, der opstår som følge af, at arealet ikke omlægges i tilskudsåret.

Landbrugsstyrelsen skønner i høringsmaterialet til ordningen, at mellem 6.700 og 9.000 landbrugere forventes at søge om tilskud fra ordningen. Ordningen vil være relevant for bedrifter, der har græs i sædskiftet, hvilket først og fremmest er kvægbrug, da de dyrker størstedelen af græs i Danmark, konstaterer styrelsen.

Skal gavne både miljø og klima

Og tilskuddet vil kunne fås, hvis landmanden forlænger sin omdrift med græs på et givent stykke mark ud over to år, så han, altså, ikke pløjer marken op lige bagefter for at dyrke mere miljø- og klimabelastende afgrøder såsom korn eller raps eller andre handelsafgrøder.

Det er blandt andet også en forudsætning, at der ikke har været pløjet på marken i de to foregående år, hvor arealet har været udlagt med græs. Tilskuddet skal gælde ét år ad gangen. Hvis landmanden vil fortsætte med græs, må han søge på ny.

Hele manøvren vil øge kulstofopbygningen på marken og formindske kvælstofudvaskningen og som en afledt effekt blandt andet også øge biodiversiteten i jordbundsfaunaen og opbygge jordens pulje af organisk materiale, opregner Landbrugsstyrelsen.

Landmanden vil kunne få tilskuddet sammen med nogle andre tilskud såsom - foruden grundbetalingen, altså - også ø-støtte, og tilskud under bioordningen om økologisk arealstøtte, dog undtaget frugt- og bærtillæg.

Mere en driftsstøtte end miljøstøtte

Man han vil ikke kunne få tilskud til både miljø- og klimavenligt græs og flere, andre lignende ordninger - for eksempel for Natura 2000-områder eller vådområder.

Set med Økologisk Landsforenings øjne er ordningen for tilskud til Miljø- og Klimavenligt græs ikke grøn nok til virkeligt at batte for miljø og biodiversitet.

Her betragtes ordningen mere som en almindelig driftsstøtte til landmanden end som en grøn ordning, der fremmer miljø- og klimaindsatserne, sådan som det ellers er tiltænkt fra Landbrugsstyrelsens og politikernes side, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen.

I kalder i jeres høringssvar til Landbrugsstyrelsen ordningen for en passiv arealstøtte, der er uden økonomisk incitament til, at landmanden udvikler sin græsmark til en god naturtilstand. Hvordan lige det?

- På Landbrugsstyrelsens egen hjemmeside står der helt direkte, at den her ordning til miljø- og klimavenligt græs blandt andet er indrettet til at afbøde de økonomiske konsekvenser af, at man fjerner betalingsrettighederne, og at det har en særlig virkning for kvægbrugerne, og at det vil man gerne kompensere for med en her ordning.

- Det er rigtigt positivt, at man gør en indsats for at få flere græsmarker i landbruget. Men en treårig græsmark yder ganske godt.  Så der er ikke en omkostning forbundet med at lade en mark ligge i tre år.

Vil det sige, at støtten dermed er givet dårligt ud for samfundet, sådan så man ikke får den grønne effekt, som er tilsigtet?

- De penge er ikke givet dårligere ud, end sådan som landbrugsstøtten i øvrigt gives ud i dag. Landbrugsstøtten er langt hen ad vejen en passiv produktionsstøtte. Men hvis formålet er, at man i langt højere grad vil bruge landbrugsstøttekronerne til at betale for miljø og til at bidrage til den grønne omstilling, så får man ikke meget effekt ud af den her ordning. Snarere tværtimod. For hvis landmanden lader sin mark ligge med græs i mere en tre år og fortsætter med at søge støtte efter ordningen, så er det vigtigt for landmanden, at marken ikke skifter karakter og vokser ind i at få paragraf 3-status (beskyttet natur, red.). For så vil landmanden ikke længere kunne få det her tilskud. Så skal der søges efter en anden støtteordning, som er mindre økonomisk gunstigt for landmanden.

På den måde modvirker støtteordningen et af de overordnede formål i landbrugsreformen om at fremme natur og biodiversitet, siger Sybille Kyed.

- Landmanden skal opretholde arealet med fokus på arealet som et produktionsareal for at kunne blive ved med at søge tilskuddet til miljø- og klimavenligt græs. Hvis samfundet gerne vil have noget natur ud af landbrugsstøttekronerne, så vil det være en god idé at sikre, at der et incitament til, at arealet udvikler sig til at få en større naturmæssig værdi. Det kræver, at tilskuddet til naturarealer som minimum matcher tilskuddet til arealer med produktion som formål. Og i virkeligheden skal det også betales med flere støttekroner end til produktionsarealer. For på arealer med produktion som primært fokus er der udover tilskuddet også en salgsindtægt, som landmanden ikke har fra et naturareal. Satsen skal derfor sættes, så landmanden får en betaling for sin naturydelse. Ellers står landmanden tilbage med et tab.

Er der andre støtteordninger i CAP-reformen, som man med fordel kunne kombinere med den her ordning til tilskud til miljø- og klimavenligt græs for at få mere natur ud af det?

Nej, ikke som støttemulighederne er indrettet lige nu. Det vil kræve en helt anden opbygning af ordningen. Og går man ind i bioordningen for støtte til biodiversitet, så må arealet slet ikke græsses af. Og det er helt galt set med vores ordning, at man indlægger et forbud mod græsning i en ordning, som skal bidrage til biodiversitet. Græssende dyr er med til at fremme en god naturtilstand. Ordningerne for tilskud til græsning honoreres med færre støttekroner end ordningen til miljø- og klimavenligt græs. Tilskudsordningen for tilskud til slæt tillader heller ikke græsning. Og berettigelsen for fremtidige kvæghold er jo efter vores mening, at de kan afgræsse lysåbne naturarealer. Hvis man holder kvæget ude fra de her grønne arealer, så er det helt galt i forhold til, at vi skal have et bæredygtigt landbrug, hvor dyrene spiller en positiv rolle.

Så selve det formål med at fremme klima og natur, som CAP’en også opererer med, er altså forfejlet i udmøntningen herhjemme for flere støtteordningers vedkommende, set med jeres øjne?

- Ja, vi synes, at man har sat en unødigt kompliceret ordning sammen, der ikke har så stor værdi og effekt, som den kunne have haft. Vi havde sammen med Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Naturfredningsforening foreslået en tilskudsmodel, hvor landmanden ville få en stigende støttesats i forhold til, hvor stor en værdi for natur og biodiversitet, han ville yde på sit areal.

Hvordan ser Økologisk Landsforening på mulighederne for at få gennemført sin dagsorden på det her sammen med de andre grønne organisationer?

- Det kommer ikke til at ske i 2023. Det er jo allerede aftalt i Folketingets landbrugsaftale, hvordan landbrugsstøtten skal indrettes. Landbrugsaftalen indeholder heldigvis også en aftale om, at man skal lave et genbesøg i 2023 eller 2024. Og vi håber da, at man i forbindelse med genbesøget vil reparere på det, man har lavet i sammenhæng med en kommende klimafgift på landbruget.

L&F: Kunne være bedre

Landbrug & Fødevarer skriver i et høringssvar til ordningen, at Axelborg hilser bioordningen til miljø- og klimavenligt græs velkommen. Ordningen er en vigtig brik i sikringen af, at kvægsektoren bliver kompenseret for udjævningen af betalingsrettighedernes værdi, om end den ikke sikrer tilstrækkelig kompensation for særligt de intensive mælkeproducenter, skriver organisationen.

Men også L&F  havde hellere set et andet design af ordningen.

- Som det også er nævnt i Landbrug & Fødevarers høringssvar til CAP-planen, havde vi hellere set, at der blev givet et generelt tilskud til alle græsarealer frem for at give støtte til, at græsarealerne ligger længere. Samlet set ville dette have givet en større effekt både for den økonomiske situation for landmændene og for miljø og klima, skriver Landbrug & Fødevarer til Landbrugsstyrelsen.

Om tilskudsordningen, Miljø- og klimavenligt græs

● For at kunne søge tilskud til bioordningen miljø- og klimavenligt græs skal dit areal skal have været upløjet græs i to år før ansøgningsåret. Det vil sige i 2021 og 2022, hvis du søger om tilskud i 2023

● Pløjning ved forårsetablering af græs i renbestand tillades inden 1. maj to år før ansøgningsåret. Det vil sige inden 1. maj 2021, hvis du søger om tilskud i 2023

● Dit areal skal have modtaget grundbetaling i mindst to år før ansøgningsåret

● Dit areal skal have været indberettet med nogle specifikke afgrødekoder for græs i omdrift eller permanent græs i to år før ansøgningsåret

● I ansøgningsåret skal du søge grundbetaling til marken og indberette den med en af de specifikke afgrødekoder for græs i omdrift eller permanent græs

● Dit areal må ikke være omfattet af andre pløje- eller omlægningsforbud, f.eks. beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 eller omfattet af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer

● Tilskudssatsen bliver på 1500 kr. per hektar

● Du kan ikke opnå støtte til arealer, der er særligt udpeget Natura 2000-areal, og arealer med en HNV-værdi på fem eller mere

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Læs også