VILD VIDEO: Landmand stoppet af politiet for at køre med fuldvoksen tyr i personbilen

Det var noget af et syn, der mødte politiet i Norfolk, Nebraska, da de i denne uge stoppede en landmand i en Ford. Med sig havde han nemlig en tyr.

Tidligere denne uge var landmand Lee Meer ude at køre en tur med en usædvanlig passager. Ved hans side var nemlig Watusi-tyren Howdy Doody, der er en tyr i fuld størrelse, som det fremgår på denne video.

Politiet troede først, at der var tale om en kalv eller et andet dyr, der rent faktisk kunne være i bilen, men som videoen viser, var det en fuldvoksen tyr. Landmanden slap dog for en bøde, lyder det. - Politibetjenten gav ham en advarsel. Der var nogle ting, der var ulovlige, men han slap med en advarsel, og blev bedt om at køre med tyren hjem, siger den lokale politichef Chad Reiman til Newschannel Nebraska.

Hverken landmand, andre civile eller Howdy Doody kom noget til ved køreturen.

Læs også