Udledningen af fosfor og kvælstof fra dræn på marker skal mindskes, og minivådområder er en effektiv måde at gøre det på. Reduktionen i næringsstofferne opstår ved, at man efterligner naturens processer.
Tilbage i 2020 så man de første minivådområder i de lavereliggende områder. Siden dengang er hundredvis af områder blevet etableret landet over.
- Jeg har været med til at lave projektbeskrivelser, ansøgninger, indhentning af tilladelser og den slags på 25 miniområder. Det er et populært tiltag, som mange gerne vil deltage i, fortæller Børge Olesen Nielsen, der er planteavls- og udtagningskonsulent hos Velas i Horsens.
Minivådområder er en del af den danske CAP og skal sammen med andre kollektive virkemidler som skovrejsning og lavbundsprojekter være med til at reducere udledningen af kvælstof til de danske kystvande.
Placering af minivådområde
Ved placeringen af et vådområde er en række forhold givet på forhånd af områdets udseende og hældning, men inden for de rammer har konsulenterne et vist spillerum.
- Vi forsøger altid at placere kvælstofreduktionen over i et område, så det generer landbrugsdriften mindst muligt. Det er typisk i randområder og hjørner af marker og lignende steder, siger Børge Olesen Nielsen.
Den type marginalområder har ofte allerede herlighedsværdi og stor artsrigdom.
- Minivådområder tilfører endnu mere til naturen og er både flotte at se på, øger biodiversiteten og giver ofte bedre jagt, forklarer Børge Olesen Nielsen.
Dobbelt op på reduktion
Selvom 25 minivådområder er en del, så kunne oplandskonsulenten have stået ”fadder” til dobbelt så mange minivådområder – altså 50 – der kunne have reduceret udledning af næringsstoffer:
- Der er dog mange instanser, der skal sige god for det. Men der er samtidig mange, der gerne vil etablere og have støtte til et område, og jeg har faktisk aldrig hørt nogen sige, det skulle vi aldrig have lavet, når minivådområdet er etableret.
Udfordringerne kommer først, når myndigheder som kommune, museer og naturbeskyttelsesloven skal høres.
- Der skal søges landzonetilladelse, reguleringstilladelse, der er mange faldgruber. Er det tæt på en vej eller naboer? Er det paragraf 3 område? Så overtrumfer naturbeskyttelsesloven alt. Hvis det er et område af arkæologisk interesse, skal det af gode grunde naturligvis også prøvegraves, forklarer Børge Olesen Nielsen.
Arbejdsdeling
Forarbejdet er vigtigt, og den administrative proces forløber efter et nøje fastlagt mønster.
- Vi er grundige i processen, beregner og kikker drænskort. Undersøger om området er egnet. Tjekker, at der ikke er VVM-pligt. Der kan gå op til to år før det hele er på plads og entreprenøren kan gå i gang med projektet, siger Børge Olesen Nielsen.
Administrationen – udfyldning af skemaer og ansøgninger – har man som lodsejer typisk en oplandskonsulent til. Det praktiske og aftaler med en entreprenør må man dog selv sørge for efter en grundig overlevering af projektet.
Landbrugsstyrelsen har er en ny ansøgningsrunde om tilsagn til minivådområder frem til 30. september.
Sådan virker et minivådområde
Minivådområder skal konstrueres, så det mindst har et overfladeareal på 1 % af drænoplandsarealet. Hvis oplandet er 25 hektar, skal minivådområdet således være på mindst 2.500 m2.
Drænvandet løber først ind i sedimentationsområdet, hvor stoffer som bl.a. partikulært bundet fosfor bundfældes. Vanddybden er her på omkring 0,8 meter til en meter.
Fra sedimentationsområdet løber vandet ind i et område med skiftevis 1 meter og 30 centimeters dybde.
I minivådområdet tilbageholdes eller omdannes næringsstoffer som kvælstof, N, til kvælstofgas ved denitrifikation og Fosfor, P, bliver tilbageholdt ved sedimentation af den partikulært bundne P – i løbet af en årrække skal sedimentet derfor oprenses i sedimentationsbassinet.
Der er generelt meget lidt vedligeholdelse af et konstrueret minivådområde, der blot efterligner naturlige processer.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.