AgroMarkets: Gødningen er blevet dyrere

Gødningsmarkedet har nu etableret sig med et nyt og højere prisniveau end det, man har været vant til henover sommeren. Det startede ved indgangen til august, da gødningspriserne bevægede sig op på et nyt niveau, skriver AgroMarkets.

- Omsætningen af gødning er gået i stå, og det har flere årsager. Dels er fokus nu på både høst og etablering af vinterraps. Derfor er der ingen, som har overskud til at tænke på gødning lige nu, og de fleste har da også fulgt vores tidligere anbefaling om at afdække 100 procent af 2024-forbruget.

Virksomheden forventer desuden, at de, der endnu ikke er afdækket, klapper hesten og ser, hvordan markedet udvikler sig. En så voldsom prisstigning midt i høst »dræber al omsætning«.

- Spørgsmålet er, om forhandlerne, for at kickstarte salget efter høst, bliver nødt til at justere priserne lidt ned igen. Vi ser en mulighed for dette scenario, og vi følger udviklingen med spænding.

Læs også