Forbruget af skadedyrsmiddel er ofte mindre hos de pløjefri landmænd, og forbruget af ukrudts- og svampemidler ligger på niveau med forbruget i det konventionelle landbrug.
Materialet er lavet i samarbejde mellem FRDK og Effektivt Landbrug.
Der er mange, der tror, at forbruget af planteværn og ukrudtsmidler stiger, når man går over til pløjefri dyrkning.
Men det behøver ikke være tilfældet. Det ved PløjefriRådgiver og tidligere planteavlskonsulent hos Vestjysk Landboforening med speciale indenfor pløjefri dyrkning gennem årtier, Søren Søndergaard.
- I en undersøgelse af kemiforbruget i CA-systemet så vi, at forbruget ikke steg, og mange af de landmænd har yderligere reduceret deres brug i dag. Min erfaring siger mig, at forbruget ikke stiger, siger han.
Der er mere græsukrudt i det pløjefri dyrkningssystem
Pløjefri dyrkning giver mindre behov for skadedyrsbekæmpelse
Når det gælder skadedyrsbekæmpelse, vil de fleste pløjefri landmænd opleve, at forbruget falder.
- Når vi stopper med at vende jorden, fremmer vi nytteinsekterne. Det gælder særligt edderkopper og løbebiller, og de vil bekæmpe lus og andre skadedyr, fortæller Søren Søndergaard.
Undersøgelsen tilbage fra 2021 viste tydeligt, at mængden af skadedyrsmidler faldt.
- Det handler også om, at landmanden får en anden tankegang. Han skal droppe at tage luse-middel med på autopilot, bare fordi han alligevel skal i marken. Og man skal huske på, at der gerne må være en smule skadedyr, for nyttedyrene skal også have noget at leve af, siger han.
Det er ikke kun en besparelse på kemi, der er en fordel ved at droppe insektmidlerne.
- Flere insekter giver føde til agerlandsfuglene, og jeg har selv set vilde, jordboende bier på pløjefri marker. De havde ikke overlevet en insektsprøjtning og pløjning, siger han.
Pløjefri dyrkning giver dårlig økonomi
Ingen behov for insektmiddel
Hos planteavler Knud Bay Smidt i Assentoft ved Randers står der to dunke Folicur købt i 2021 i kemirummet. Det når at blive for gammelt, inden det kan bruges igen. Og rapsen, som det var tiltænkt, har alligevel givet fire ton pr. hektar.
- Der var simpelthen ikke behov for det, fortæller han.
Knud Bay Smidt har drevet sine 225 hektar med raps, vårbyg, havre, hvede og vinterbyg uden at pløje i fire år. Han strigler markerne og sår direkte med en Virkar tandsåmaskine.
Han forventer dog, at der skal behandles mod skadedyr i efteråret.
Hos Knud Bay Smidt er ukrudtsmængden ikke vokset, men han har fået nogle andre typer ukrudt. - Jeg har fået mindre bredbladet ukrudt, men jeg har til gengæld fået enkelte store ukrudtstyper. For eksempel storkenæb, fortæller han. Unødigt højt glyphosatforbrug
I det pløjefri dyrkningssystem har man brug for glyphosat til nedvisning af ukrudt inden såning, fordi man harver i stedet for at pløje. Man skal derfor ikke regne med, at glyphosatforbruget falder.
Det lægger Søren Søndergaard ikke skjul på. Men mængden af glyphosat behøver ikke stige. Særligt ikke hvis man er bevidst om, hvornår det er nødvendigt, og hvornår det ikke er nødvendigt at bruge midlet.
- De sidste 20 år er forbruget af glyphosat steget markant overalt, fordi man også begyndte at bruge det til nedvisning før høst. Og det burde alle lade være med, siger rådgiveren.
Eksperter knuser fem myter om pløjefri dyrkning
Væselhale kræver glyphosat
Hos Knud Bay Smidt er glyphosat-forbruget steget, efter han har skippet ploven.
- Jeg havde problemer med væselhale, før jeg stoppede med at pløje, og det er fulgt med. Derfor bruger jeg 720 gram aktivstof pr. hektar om året, og det er mere end før, fortæller han.
720 gram aktivstof pr. hektar er ikke mere end det gennemsnitlige forbrug i Danmark, vurderer Søren Søndergaard.
- Vi har brug for glyphosat i det pløjefri system, og Knuds forbrug er steget, men det er fra et meget lavt niveau, siger Søren Søndergaard.
Det ligger i håndværket
Han kan godt forstå, hvorfor nogle tror, at kemiforbruget ryger i vejret i det pløjefri system. Det er sket for mange, der har kastet sig ud i den pløjefri dyrkning uden at sætte sig ind i, hvad det kræver.
- De er måske fortsat med et ensidigt sædskifte med hvede efter hvede, og de har ikke sat sig ind i, hvordan jordens biologi virker, siger Søren Søndergaard.
En af de typiske fejl, der fører til øget forbrug af ukrudtsmiddel, er blandt andet, at man foretager dybe harvninger lige efter høst. På den måde opformerer man ukrudtet fremfor at få det bekæmpet.
- Mange tror, at de skal gøre noget for at få ukrudtet til at spire, men harver man for dybt, får man bare konserveret ukrudtsfrøene, som så kan spire næste gang, de bliver harvet op. Desuden viser forsøg, at frø, der får lov at ligge på overfladen, mister deres spireevne efter en måned, forklarer han.
Han råder til, at man tager fat i en PløjefriRådgiver, når man vil i gang med reduceret jordbearbejdning.
Udbytterne falder, når man dyrker sin jord pløjefrit
Knud Bay Smidt droppede pløjning for fire år siden og eneste jordbehandling i dag er en strigling, inden han sår direkte med sin Virkar tandsåmaskine. Mere vårsæd giver mindre brug for ukrudtsmidler
Problemet med ukrudt er absolut størst i efterårsafgrøder, hvor der ofte skal bekæmpes mod spildkorn. Særligt i pløjefri raps er det vigtigt.
- Men i det pløjefri system er problemet ikke så stort, som i det konventionelle, fordi der ikke er nær så meget vintersæd, siger Søren Søndergaard.
Hos Knud Bay Smidt er ukrudtsmængden og dermed kemiforbruget uændret, men han har fået nogle andre typer ukrudt.
- Jeg har fået mindre bredbladet ukrudt, men jeg har til gengæld fået enkelte store ukrudtstyper. For eksempel storkenæb, fortæller han.
Mængden af svampemiddel skal reduceres
For at undgå at få et stort behov for svampebekæmpelse er man nødt til at følge den gode skik omkring sædskifte indenfor pløjefri dyrkning.
- Især bygbladplet og skoldplet trives godt i det pløjefri system, hvor der er fugt, og hvor sygdommen overlever i stubben. Så hvis man ikke har sædskiftet, så bevarer man svampene, fortæller han.
Han råder også til, at de pløjefri landmænd sætter sig ind i, hvilke sorter der er mindst modtagelige for sygdommen.
En ulempe ved at bruge svampemidler er, at de også påvirker de nyttige svampe i jorden.
Fokus fremmer forståelsen
I Assentoft ved Randers oplever Knud Bay Smidt et fald i forbruget af svampemidler. Især fordi han har fået større fokus på sit sædskifte, og er opmærksom på at vælge sorter, der er resistente overfor svamp.
Søren Søndergaard har mange gange oplevet, at når landmænd bliver pløjefri, får de en fornyet interesse for biologien og planteavl som et håndværk.
- Lige så snart der kommer fokus på planterne og deres behov, så er der ting, der ændrer sig. Blandt andet behovet for kemi. Pludselig får man en anden tolerance overfor skadedyr, og man dropper plansprøjtningen, og så falder kemiforbruget, siger rådgiveren.