Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark efterlyser nye regler for, hvornår landmanden skal etablere sine efterafgrøder og hvilke arter, han bruger. Det skal sikre maksimal effekt af den vigtige afgrøde.
Ufleksible regler modvirker efterafgrøderne i at samle mest muligt kvælstof og andre næringsstoffer op, så det kan gavne både næste afgrøde, vandmiljøet, jordens sundhed, struktur og udbytterne.
Det mener formanden for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Henrik Terp, der peger på særligt to ting, der bør ændres:
For det første bør det være landmandens faglighed, der afgør, hvornår de skal sås. For det andet skal der åbnes for, at landmanden må have flere arter i sine lovpligtige efterafgrøder.
- Det er ufleksibelt, at efterafgrøderne skal sås inden en bestemt dato, især når høstforholdene driller som i år. Desuden begrænses effekten af dem enormt meget, at der kun er godkendt få arter. Det er så ærgerligt, siger Henrik Terp.
Effekt frem for datoer
- Det er vejr og biologi, vi arbejder med. Derfor skal vi ikke tale om datoer, men om effekt. Nogle høstår kan det lade sig gøre at etablere dem tidligt, og det er godt, men andre høstår kan det ikke lade sig gøre, og der kan måske etableres effektive efterafgrøder med stor biomasse i slutningen af august, der kan samle masser af kvælstof, siger Henrik Terp.
FRDK foreslår derfor, at man tager ny teknik i brug og måler på effekten af efterafgrøden og ikke vurderer den ud fra, hvornår den er sået. Det kunne for eksempel være NDVI-teknologi, som kan måle, hvor stor biomassen er på marken.
- Det er vejr og biologi, vi arbejder med. Derfor skal vi ikke tale om datoer, men om effekt
Henrik Terp, formand, FRDK
Man kunne også kontrollere, hvor stor en biomasse der er under jorden.
- Hvis man opfylder målet eller måske mere til, sætter man i banken og har lidt at tære på, hvis det ikke lykkes nær så godt næste år, foreslår han.
Tidlig såning giver langt den største kvælstofoptagelse. Det viser forsøg tydeligt.
- Hvis det lykkes en landmand at så tidligt, så får han en fordel, hvilket vil give et incitament til at få dem godt og tidligt etableret. Det er langt bedre at arbejde med incitamenter end straf i form af træk i gødningskvoten, siger han.
Efterlyser flere arter
FRDK har i årevis kæmpet for, at der kommer flere muligheder for at bruge blandinger med mange forskellige arter.
- Det er et skridt på vejen, at det er blevet lovligt at bruge kvælstoffikserende arter i blandingerne, men vi mister en mangfoldighed og diversitet ved at begrænse os til kun få, godkendte kvælstoffikserende arter, siger Henrik Terp.
- Det er langt bedre at arbejde med incitamenter end straf i form af træk i gødningskvoten
Henrik Terp, formand, FRDK
Han understreger, at med flere forskellige arter i en blanding vil jordens dyrkningsegenskaber, sundhed og udbytter også forbedres. Det viser forsøg.
Eksempelvis viste FRDKs egen blanding, Kvælstoffabrikken, sidste år i analyser, at den kan hente op til 200 kilo N pr. hektar til næste afgrøde, lyder det fra FRDK.