Størstedelen af dansk hakket oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen, som bedst udnyttes ved at blive spist, fremhæver formand for landboforeningen Vestjysk, der efterspørger nuancer i debatten om oksekøds klimabelastning.
Det er kødsovsen, lasagnen og burgeren, der bliver fremhævet i mediernes dækning af den nye rapport »Danmarks globale forbrugsudledninger« fra Concito, hvori det fremgår, at oksekød alene står for 55 procent af drivhusgasudledningen fra danskernes fødevarer.
Det har fået politikere til at åbne debatten om at lægge klimaafgifter på de danske børnefamiliers oksekødsbaserede favoritretter, som nu er udnævnt til den største klimasynder.
Men i landboforeningen Vestjysk i Ringkøbing stiller formand Jacob Spangsberg spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke bliver skelnet imellem de forskellige typer oksekød i mediedækningen.
- Der er ingen tvivl om, at oksekød har en høj udledning af drivhusgasser, men det er forkert at fremhæve retter med hakket oksekød som de mest klimabelastende. Størstedelen af hakket oksekød i Danmark er produceret af udtjente malkekvæg, og er derved et biprodukt af en allerede eksisterende produktion, fastslår Jacob Spangsberg og tilføjer:
- Hvis vi ikke skal spise malkekoen, efter den i fire-fem år har produceret mælk og bidraget til en vigtig industri i Danmark og til eksport, hvad skal vi så gøre med den? Alternativet er jo at sende oksekødet til biogas, og det er i min optik ikke optimal ressourceudnyttelse. Koen er jo en forædler, der kan spise græs og deraf skabe højværdiprodukter i form af mælk og fløde og senere genanvendes bæredygtigt som kød og læder, og det skal vi naturligvis udnytte.
Importeret oksemørbrad
Hvis man slår op i Concitos egen »Den store klimadatabase«, er der heller ingen tvivl om, at oksekød ikke bare er oksekød. Her fremgår det f.eks., at hakket oksekød med 10 - 15 procent fedt udleder 32,51 CO2e per kg, imens et kilo oksemørbrad udleder 151,95 CO2e. Altså, er der en forskel på mere end 119,54 CO2e per kilo af de to kødtyper.
- Størstedelen af de kvæg, der er i Danmark, er malkekvæg, ikke kødkvæg. De røde bøffer og oksemørbraden bliver typisk importeret fra blandt andet Sydamerika, hvor der er en ineffektiv produktion med høj udledning af drivhusgasser, så hvis man som forbruger gerne vil reducere sin klimabelastning ved at spise mindre oksekød, er der altså meget mere at hente ved at droppe de importerede røde bøffer end ved at droppe den danske kødsovs, siger Jacob Spangsberg.
Lavere efterspørgsel
Sammenhængen mellem klimabelastningen fra dansk mælkeproduktion og dansk hakket oksekød bliver blandt andet forklaret i opgørelsen »Environmental impact of beef - by life cycle assessment (LCA) – 13 Danish beef production systems« foretaget af DTU. Her bliver det fastslået, at omkring 85 procent af klimabelastningen fra en malkeko ligger på mælkeproduktionen, og kun 15 procent ligger på kødet.
Kigger man nærmere i rapporten »Danmarks globale forbrugsudledninger« fremhæver tænketanken Concito også sammenhængen mellem den danske mælkeproduktion og hakket oksekød.
I rapporten bliver det slået fast, at en lavere eller højere efterspørgsel på hakket oksekød ikke vil have nogen umiddelbar indvirkning på mængden af køer i Danmark, da mælkeproducenterne ikke justerer deres bestand efter efterspørgslen på kød, men efter efterspørgslen på mælkeprodukter.
Derfor vil en lavere efterspørgsel på mælkeprodukter på sigt reducere antallet af køer i Danmark, da mælkeproducenterne i så fald vil få behov for en mindre produktion. Men hvis efterspørgslen på kød ikke falder tilsvarende, vil det blot øge behovet for importeret oksekød fra mere ineffektive produktioner, og derved i sidste ende hæve klimabelastningen.
- Hele regnestykket omkring klimabelastningen på hakket oksekød er meget mere kompliceret, end det umiddelbart bliver fremstillet i medierne. Der er simpelthen brug for flere nuancer i oksekødsdebatten, fastslår Jacob Spangsberg.