Det tørre vejr i starten af marts gav gode betingelser for at få kartofler lagt i jorden.
Mejnerts, der har hjemme i det nordvestlige Sjælland, er typisk mest forbundet med produktion af mel. Men det er ikke så længe siden, at Kasper Mejnertsen og hans medarbejdere gik i gang med at sætte kartofler i jorden.
Inden længe kan de økologiske kartofler af solist-sorten være ude på middagsbordene, fortæller Kasper Mejnertsen fra Mejnerts Mølle.
- For en måned siden lagde vi kartoflerne til spiring herinde i spireladen, som vi kalder den. De er lagt ud i 10 kg kasser og har fået lys og fugt.
Og der var godt fyldt op i spireladen. Og der er styr på prioriteterne i det daglige arbejde, siger han.
- Nu er vi meget opmærksomme på, hvornår spiringen kommer i gang. Først får kartoflerne øjne, derefter kommer spirerne frem og så gælder det om at få lavet så stærke spiringer, at de bliver siddende på kartoflerne, også når de kører igennem læggeren, lyder det fra Kasper Mejnertsen.
Han og kollegerne har lagt kartofler, svarende til et areal på 20 hektar, til spiring.
- Otte af hektarerne bliver tidlige kartofler. Så der bruger vi plastik og fibre til at overdække mod frost og skabe varme, siger han.
Gryden i Viskinge
Fra spiringshallen er der en lille halv kilometer ud til den gode jord, der i denne tid er genstand for intenst arbejde. For de lune dage skal udnyttes optimalt til at få kartoflerne i jorden.
- Vi kalder den her mark for gryden i Viskinge, fortæller Kasper Mejnertsen.
- Det er hernede, hvor vi kan lægge vores allertidligste kartofler. Den her mark er kendt som Dorte-marken. Det hænger sammen med, at da vi overtog marken og ejendommen, var det af en, der hed Dorte. Det passede meget godt med, at det så også hed Dortes mark, forklarer han med et smil.
Ifølge Kasper Mejnertsen er det svært at udsætte noget på markens kvalitet i forhold til kartoffelavl.
- Hvis man stikker fingrene ned, kan man mærke, at jorden faktisk er dejlig lun på overfladen, selv om at vi kun har haft to timers sol. Så den gryde, som vi er ved, har sit navn af en grund. Det er simpelthen bare et fedt sted at gro kartofler, siger han.
Pæne forventninger
Kasper Mejnertsen har pæne forventninger til årets kartoffelhøst, efter en vinter, der har været mere våd end kold.
- Jeg tror den bliver fornuftig. Men det kommer meget an på, hvor meget frost vi kommer til at få. Vi har jo lagt plastik og fiber, så vi har dobbeltdækket kartoflerne. Det har vi gjort for at give kartoflerne de bedste betingelser for at gro, siger Kasper Mejnertsen og fortsætter:
- Her kan vi både holde dem lune og varme. Og når først solen kommer på dem, så får vi jo en klart højere jordtemperatur her.
En hektar om dagen
To traktorer går til sagen i marken. Niels Peter Tølbøll lægger kartoflerne i jorden med en gammel Königsläger, mens Peter Gardil fræser jorden i forvejen. Og det går ganske solidt fremad.
- Fra vi har pløjet, til kartoflerne med fiber er lagt, kommer det jo an på, hvor lang tid vi har, så vi ved vi kan nå at få dem dækket til om aftenen. Men vi ligger cirka én hektar om dagen.
- Vi bliver først færdige med de to hektar herinde. Derefter kommer vi til at lægge flere arealer, alt efter vejret. Vi har fokus på, at vi konstant har en god mængde kartofler, der kan komme ud til vores kunder.
Udover fokuseringen på at få lagt kartoflerne i jorden holder Kasper Mejnertsen og hans medarbejdere et vågent øje på vejrudsigten. For langvarige perioder med frost vil i sagens natur ikke være så godt nyt for arbejdet i marken.
Vejrudsigten bestemmer
- Lige nu er det jo kanon vejr at lægge kartofler i. Men der lurer frostvejr lige om hjørnet, så man skal være varsom, siger Kasper Mejnertsen og fortsætter:
- Det handler om at være opmærksom på, hvornår kartoflen har det bedst. Har den det bedst i spireladen eller bedst i jorden? Som jeg fortalte før, kigger vi i laden meget på, hvordan spirerne på kartoflerne er.
- Er de gode og faste, skal vi have dem lagt ud, og hele tiden kigge på vejrudsigten. Det er altid den, der bestemmer, om vi kan køre eller ej, lyder det fra Kasper Mejnertsen.
Når solist-kartoflerne er kommet i jorden, går han og medarbejderne videre i forårsarbejdet.
- Så går vi over til en sort, der hedder Ariel, som er en lidt større kartoffel, og også mere oval. Den ligner lidt et æg i modsætning til Solist, der er meget rund, og har lidt mere smag. Men den er ikke helt så tidlig klar som solist er, siger han.
De har dog også flere sorter på vej, siger Kasper Mejnertsen.
- Når vi kommer over til de vinterfaste, kører vi flere forskellige sorter, blandt andet en der hedder Twister, der er skimmelresistent, og det er jo dejligt som økolog, når vi ikke kan andet end at sørge for at have de bedste betingelser i jorden.