Selvom reform er trådt i kraft, er mange af de nye regler stadig i høring.
Det er ingen hemmelighed, at implementeringen og igangsætningen af den nye reform af EU’s landbrugspolitik foregår under et vist tidspres.
Brexit, corona og senest et folketingsvalg med efterfølgende lang regeringsdannelse har presset lovgivningsarbejdet, og det betyder, at mange af reglerne og bekendtgørelserne stadig er i høring, selvom reformen reelt set trådte i kraft, da vi trådte ind i 2023 den 1. januar.
Og 1. februar åbner så ansøgningen for landbrugsstøtten, og selv om det er nu, så betyder det ikke, at de planteavlsrådgivere, der sidder med opgaven med at lave de ansøgninger, føler sig sikre på, hvad der skal ske.
Nervøsitet inden åbning
Sådan har Niels Gylsen Buch det i hvert fald. Han er planteavlschef hos Vestjysk Landboforening, og han beskriver sig selv som værende en smule frustreret og nervøs, når han kigger frem mod den kommende ansøgningsperiode.
- Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå, for der dukker stadig regler op, som vi skal forholde os til, og det gør jo én nervøs for, om der sker ændringer i de planer, man allerede har lavet, lyder det fra rådgiveren.
Han blev senest ramt af det, han selv kalder for lidt af en overraskelse, da reglerne for GLM-7, der er kravet om afgrøderotation, så lidt anderledes ud, end der hidtil var blevet informeret om. Det viste sig, da vejledningerne for den såkaldte konditionalitet kom i høring i januar.
En forskrækkelse
GLM-7 handler om, at på 35 pct. af bedriftens omdriftsarealer skal der årligt sås en ny afgrøde, og så må man maksimalt have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk, hvis man vil modtage sin landbrugsstøtte.
- Vi havde hidtil regnet med, at vi levede op til reglerne, hvis vi havde efterafgrøder, der brød en stime. Så hvis vi havde majs tre år i streg, kunne man have efterafgrøder, og så ville det give mulighed for at have majs på samme mark igen, fortæller Niels Gylsen Buch.
Men det så altså anderledes ud i høringsudkastet, og det gjorde pludselig, at mange af de markplaner, han har tilrettelagt til kraftfoder, ikke længere levede op til kriterierne for at få landbrugsstøtte. Efter henvendelser fra landbruget kigger Landbrugstyrelsen nu igen på GLM-7, så reglerne bliver tilpasset igen. Men det har skabt usikkerheder hos rådgiverne.
- Det er er frustrerende, at der kommer ændringer så sent i processen. Jo tættere vi kommer på, jo mere arbejde er det jo, der skal laves om, når der kommer markante ændringer, siger Niels Gylsen Buch.
Han frygter, at der kan opstå noget lignende overraskelser med nogle andre regler, der kan skabe forvirring hen over foråret.
- Hvis der nu for eksempel kommer en sen ændring om reglerne for braklægning, som er en af de helt store nye tiltag, så bryder helvede jo næsten løs, for det er jo noget, der bliver lagt rigtig mange timer i. Og det kan man godt få en frygt for, når vi oplever, at der pludselig er ændringer siger han.
Frygter ansøgning
Så det er altså ikke med stor optimisme, at han kigger frem mod perioden fra 1. februar til 21. april, hvor der er åbent for ansøgningerne.
- Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at foregå. For det første er det jo lidt vildt, at vi kommer i gang, mens vi nærmest ikke kender alle regler. Dernæst er de fleste af os også lidt spændte på at se, hvordan it-systemet kommer til at fungere, siger rådgiveren.
Der er en del i ansøgningsprocessen, der er blevet lavet om med den nye reform, og derfor skal Landbrugsstyrelsens systemer altså også kunne klare nye ting.
Erfaringsramte
Det gælder for eksempel de mange bioordninger, hvor en stor del af den samlede landbrugsstøtte nu ligger. Det er miljø- og klimavenlige ordninger, hvor landbrugene skal leve op til ekstra krav, for at få ekstra støtte.
Og det vækker spænding i landbruget, at it-systemet skal kunne bære en del nye tiltag.
- Vi er nok lidt erfaringsramte, for vi har jo prøvet før, at it-systemerne har været pressede. Og når vi både står med lidt regelforvirring og nye systemer, der skal fungere, så kan jeg godt frygte, at det bliver lidt for spændende i den kommende periode, og at systemet er så presset, at vi ikke kan få så meget rådgivning fra styrelsen.
Så I ser frem til en interessant periode?
- Det er en meget positiv måde at sige det på, lyder det grinende fra Niels Gylsen Bech.