Det danske landbrugslandskab har ændret sig i en voldsom grad siden 1954. Selvom man sjældent bemærker udviklingen fra år til år, så viser en analyse foretaget af emeritus Ole H. Caspersen og Patrik Nyed Karlsson ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, at den er foregået, og at det faktisk er sket relativt hurtigt siden blandt andet mekaniseringen i 1960’erne og markedets udvikling.
Ud fra otte forskellige stikprøvearealer - på hver 2x2 kilometer - rundt i Danmark, blev der i 2017 sammenlignet luftfotos for perioden 1954 til 2015 og optalt henholdsvis antal marker, læhegn, småbiotoper og markveje.
- Vi har ikke data fra efter 2015, men jeg er ret overbevist om, at udviklingen er fortsat i det spor, som vores analyse viste, da der ikke er sket nogen større ændringer, der burde kunne forandre det, siger emeritus Ole H. Caspersen.
Analysen peger på, at antallet af marker er blevet mindre og arealet af dem heraf større og som en konsekvens heraf er markveje og læhegn forsvundet i stort antal. Derudover har der været en reduktion af småbiotoperne og halvkulturområder.
Det er især de tørre, lysåbne biotoper og halvkulturer med noget af den længste kontinuitet og høj biodiversitet, som er forsvundet, f.eks. overdrev, heder og andre næringsfattige områder.
I de senere år er der igen begyndt at komme flere biotoper i landskabet på de steder, hvor dyrkningsjorden er mindre værdifuld, men de nye biotoper er forholdsvis ensartede. De mest værdifulde habitater, blandt andet dem med lang kontinuitet er der blevet færre af, oplyser Ole H. Caspersen.
Overrasket over store marker
Mest overrasket er han over udviklingen i de store marker på over 100 hektar.
- I forbindelse med opkøb og strukturforandringer, så er der landmænd, der køber gårde op og sammenlægger markerne. Nogle steder skaber denne udvikling nye dyrkningsflader på cirka en kvadratkilometer. Og det er meget voldsomt i det danske landskab. Det ses jo andre steder som i Nordfrankrig og i USA, men i det danske landskab er det virkelig en forandring, der vil noget, siger Ole H. Caspersen, der peger på et eksempel fra hans undersøgelse med en kæmpe mark nær Esbjerg, hvor der er blevet fjernet alt, der minder om skel og eksisterende natur.
- Jeg håber virkelig ikke, at udviklingen fortsætter i denne retning. Har du nogensinde prøvet at færdes i landbrugsområder, hvor markfladerne har været dominerende arealer på over en kvadratkilometer? Næste gang du skal til Nordfrankrig, så prøv at køre rundt i for eksempel Champagne, eller de distrikter, der er nord for Paris. Det giver et billede af, hvordan det kunne komme til at se ud i de mest intensivt udnyttede områder i Danmark, siger han.
Ifølge Ole H. Caspersen så forandrer ejerforholdene sig, efterhånden som bedriftstørrelsen øges. I Frankrig er mange af ejerne for eksempel ikke bosat i lokalområdet, men langt derfra som Paris, hvorfra de leaser ud til landmænd eller selskaber, hvis primære mål er en høj indtjening, mens landskab, småbiotoper og biodiversitet kun har mindre betydning.
Udviklingen i de intense landbrugsområder nord for Paris har bevirket en voldsom reduktion i antallet af småbiotoper. Man kan frygte af denne type af ejerforhold også i Danmark vil øge presset på de mere ulønsomme arealer.
Polarisering
- Hvis man via økonomisk kompensation i CAP’en kunne gøre eksisterende småbiotoper støtteberettigede i højere grad, end hvad de er i dag, så er det selvfølgelig noget, der nok i nogen grad kunne modvirke den her landskabspolarisering, som jeg taler om.
Men når der nu er en forøget mængde småbiotoper visse steder, kan det så ende med, at det er nok til at kompensere for det, der forsvinder andre steder?
- Det kommer jo an på ens verdensopfattelse, for det kan jo ikke på nogen måde kompensere for den biodiversitet, der forsvinder i de intensivt udnyttede områder. Og så får du en polarisering af landskabet, hvor du i nogle områder vil have en betydelig højere biodiversitet, end du vil i andre områder. Det er en anden udvikling end det, man har forsøgt at sikre med naturbeskyttelsesloven og paragraf 3-registreringerne. I mine øjne vil den stigning, vi ser i marginale områder, ikke være en kompensation for det, der forsvinder i de andre områder. Vi taler jo også om landsdele med netop højbundsjord med meget intensiv udnyttelse, og lavbundsjord hvor udnyttelsen er mere marginal med flere småbiotoper. Lavbundsjorden har du i Jylland, højbundsjorden har du især i Østdanmark. Så er spørgsmålet, om det er et billede, vi ønsker, lyder det fra emeritussen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.
Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik fra 2023-2027
I vores ugeaviser og på nettet dækker vi hver uge reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP – og hvordan den bliver gennemført i Danmark.
Vi har brug for at høre, hvad du som bruger/læser synes om vores dækning, så vi kan blive endnu bedre!
Vi siger tak, hvis du vil besvare nedenstående 4 spørgsmål – ud fra hvad du har fået af viden om CAP gennem vores avisartikler, videoreportager, podcasts og webinarer:
I takt med udviklingen er markerne blevet større i Danmark. Emeritus Ole H. Caspersen er bekymret for, at udviklingen vil fortsætte. Foto: Colourbox