Bladlus kan også være nyttedyr

- Når der er lus herude på sådan et areal, så ser en planteavlskonsulent noget helt andet, hvor jeg ser føde for agerhøns, udbryder jagt- og naturplejekonsulent Hanne Juncher Fris med under en rundvisning på Velas’ forsøgmarker ved Harlev.

Det er nu ikke for at spotte landbruget, at hun så begejstret viser skadedyrene frem, da hun roder i en cikorieplante.

- Jeg har et ben i begge lejre, bemærker den uddannede jordbrugsteknolog og vildtforvalter også.

For der er – fremfører hun - ingen modsætning i at arbejde i landbrugets tjeneste og så til ligefrem at opmuntre landmændene til at rette sig helhjertet ind efter landbrugsreformens nye braklægningskrav. At de her fra nytår skal tage fire procent af deres omdriftsarealer ud af drift for at fremme biodiversiteten. Et ugleset krav bland mange landmænd.

Det står Hanne Juncher Fris ikke alene om at mene ellers er godt.

Synergi at hente

Velas, Fjordland og Sagro er sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og to selvstændige konsulenter gået sammen om at udarbejde et videnskabeligt funderet rådgivningsværktøj, beskrevet i pjecen: »Mere Agerlandsnatur. Et inspirationsark til anvendelsen af de 4% udtagne arealer«.

Det kan godt lade sig gøre at bidrage til at rette op på den betrængte biodiversitet uden at det koster en bondegård. For mange landmænd kan nyordningen være en gevinst på bundlinjen, mener rådgiverne ligefrem. Der er en synergi for både markdrift og biodiversitet at hente, hvis der er fokus på, at det er de områder på ejendommen, hvor der i forvejen er naturelementer, der tages ud af drift.

- Det er muligt at skabe mere biodiversitet, for mange af de marginale arealer, som landmænd i dag sætter ploven i, er ikke længere rentable at dyrke blandt andet på grund af høje omkostninger til brændstof, gødning og sprøjtning, skriver rådgiverne i pjecen.

Ikke altid rentabelt

Landbruget er anderledes godt stillet med det nye braklægningskrav i forhold til den gamle braklægningsordning, der blev afskaffet i 2007, siger Hanne Juncher Fris.

Indtil da skulle landmænd tage syv-otte procent af deres omdriftsjorder ud med det formål at modvirke overproduktion af korn i forhold til en ret fra EU til mindstepriser. Så dengang var det i større grad tale om at inddrage omdriftet jord, mens der i dag også kan inddrages hidtil ikke-støttet naturarealer i de fire procent.

- Det er ikke rentabelt i dag at dyrke de små hjørner og kiler i marken. Det er en underskudsforretning. Udgifterne til brændstof og arbejdsløn er stigende. Og så har udviklingen i maskinstørrelser også gjort, at det ikke duer at kaste store maskiner ind i nogle af de der hjørner og kiler. Sådan har det udviklet sig, og det vil det blive ved med at gøre, konstaterer Hanne Juncher Fris.

Den nye støtteordning indebærer samtidig en udvidelse af støttereglerne.

- Det nye er også, at nu kan landmændene frede de her dårlige arealer uden krav om, at der skal være landbrugsdrift på dem, men man kan stadigvæk får grundbetaling for dem. Det er en meget stor forbedring. Både fordi landmanden ikke skal ligge og arbejde på de dårlige arealer, men også fordi man så får en synergi med udvikling af nogle levesteder for insekter og vildt og andre pattedyr.

Og det er heller ikke uden økonomisk gevinst for landmændene at forbedre biodiversiteten i landbrugslandet. En for ringe bestand af bestøvere i et område kan forringe udbyttet af afgrøder og frugt, som er afhængige af insekter.

Fokus på natur ikke for alle

- Effekten af nytteinsekter som for eksempel bor i læhegn og flyver ind i marken og bestøver planterne, kan i nogle sædskifter indebære, at man slipper med en sprøjtning mindre mod skadedyr, fordi bestøvere præderer på for eksempel bladlus i afgrøderne.

- Hvor man har nogle store markflader bør man nok tænke sig om en ekstra gang, inden man fjerner læhegn. Der er ikke kun træer og buske – det er også levesteder for fugle og insekter og kan være en spredningskorridor for nytteinsekter, påpeger Hanne Juncher Fris.

Det behøver ikke at være lige smerteligt for alle bedrifters udbytte.

Rådgiverne opererer med tre forskellige typer af fokus, som landmanden kan have for sine 4 procent ud, afhængig af hvor stor en indsats for biodiversiteten, han ønsker at gøre. Mest giver det med et fokus på levesteder og biodiversitet. Den næstbedste løsning for biodiversitet er et fokus på en meget effektiv dyrkningsflade, men med variation i den. Den nemmeste løsning er med et fokus på adskillelse mellem dyrkningsflade og udtaget areal.

- Vi ved også, at der er nogle landmænd, som ikke har så stort fokus på biodiversitet, men hvor vi alligevel har anbefalinger til, hvordan de kan leve op til kravene, som alle jo skal.

Passer tit bedst sig selv

- Jeg har også landmænd, som i forbindelse med opkøb af andre ejendomme kun har købt markjord, mens al natur og krat er skilt fra i handlen. Og på de her tilkøbte arealer er der så ikke så meget potentiale for god natur. Her kan man så arbejde ud fra eksisterende læhegn eller benytte sig af markveje, siger Hanne Juncher Fris.

Det er så heller ikke altid nødvendigt med store udgifter til anlæg og frøblandinger at gøre noget mærkbart for naturen på sin ejendom.

- Der er det pudsige ved natur, at man måske bare skal lade den være og passe sig selv. Vi landmænd er uddannede til at være driftige folk. Det ligger i vores dna. Naturen kan passe sig selv – helt selv. Og et af de bedste råd, vi giver, er nogle gange at holde fingrene fra det. Nogle steder med store naturområder, der skal genoprettes, skal man måske lave noget rydning eller noget afskrab. Men mange gange går det af sig selv, eller med meget få indgreb, siger Velas-rådgiveren.

- Specialfrø er hysteriske

Hun har selv erfaring fra forsøgsarealerne for bare at skrabe det øverste pløjelag af ned til den oprindelige jord som en starthjælp i stedet for at udså dyre blomsterblandinger.

- Jeg har her tre et halvt år efter flest arter i det område, hvor det øverste jordlag er bortskrabet i forhold til de områder, hvor jeg har lavet udsåninger med to specielle blandinger efter alle kunstens regler. Nogle af frøene overlever ikke vinteren, mens andre ikke spirer, fordi jordtypen ikke lige helt passer til dem. Specialfrø er hysteriske – det skal være spot-on på ph-værdi eller jordtype, for at de kommer op, fortæller Hanne Juncher Fris.

Sammen med sine samarbejdspartnere i projektet rådgiver hun landmændene ud fra en kvalitetsvurderingsmetode, som er udviklet af Aarhus Universitet.

- Metoden er vores faglighed i det her produkt med anbefalinger til landmændene. Vi vil ikke kun lave god musik uden noder. Det er der masser, der laver med den her form for rådgivning. Hermed ved vi, hvad der virker for levesteder, og hvordan de virker, og hvad de virker for, siger Hanne Juncher Fris.