Gasa Odense Frugt Grønt søger hvert år på vegne af medlemmerne støtte til projekter, der højner kvaliteten og øger produktionen af frugt og grønt. Det er der ikke rørt ved i CAP 2023-27. Sund fornuft, mener direktøren for Gasa Odense, der dog gerne så en større EU-pulje til fordeling. Danmark dækker nemlig kun en tredjedel af behovet for de sunde fødevarer, der sættes til livs herhjemme. Danske frugt- og grøntavlere er nemlig ikke altid konkurrencedygtige.
Modsat af, hvad mange måske tror, producerer danske frugt- og grøntavlere slet ikke nok af de lækre, grønne frugter og grøntsager, som vi danskere elsker at sætte på bordet.
- Faktisk så er det kun en tredjedel af al den frugt og grønt, vi spiser, der kommer fra danske marker og gartnerier
Direktør Jens Nannerup, Gasa Odense
- Faktisk så er det kun en tredjedel af al den frugt og grønt, vi spiser, der kommer fra danske marker og gartnerier. Resten bliver importeret fra udlandet, fortæller direktør Jens Nannerup, Gasa Odense.
Bananer, appelsiner og andre endnu mere eksotiske frugter er man naturligvis nødt til at importere, men der er stadig et stort rum for mere hjemmeproduktion, hvis vi får styrket konkurrencekraften, mener direktøren:
- Derfor er tilskuddet til projekter, der kan øge vores egenproduktion gennem effektivisering, automatisering, energibesparelse og kvaliteten vigtig for branchen. Danske gartnere vil meget gerne producere og konkurrere med udlandet, men de kræver altså, at vi bliver mere konkurrencedygtige, hvilket kræver stordrift med automatiseringer og investering i mere moderne teknologi og produktionsformer.
Støtten rækker ikke
Avlere, der har et projekt, der opfylder kravene, kan imidlertid ikke bare selv plukke frugterne fra PO-puljen. Det kan kun såkaldte godkendte producentorganisationer, PO’er, som for eksempel Gasa Odense og lignende kooperativer.
- Vi modtager støttemidlerne fra EU, og vores bestyrelse vurderer så de forskellige ansøgninger. Når et projekt – for eksempel en sorteringsmaskine – er godkendt, så stiller Gasa Odense den til rådighed for avleren, og det er Gasa Odense, der ejer maskinen, forklarer Jens Nannerup.
Det er dog ikke sådan, at euroerne ruller frit, for der kræves 50 procent egenfinansiering på projektet og tilskudsloftet er på 8,2 procent af producentorganisationens afsatte produktion.
- Puljen er hos os oversøgt, og vi har en tredjedel flere investeringsideer, end hvad vi har pulje til, så var rammen større, ville udviklingen af dansk gartneriproduktion gå hurtigere.
Prioriterer lavthængende frugt
I EU’s Common Agricultural Policy (CAP) for 2023-2027 er frugt- og grøntbranchen da også prioriteret fremadrettet.
- Den nye landbrugsreform, CAP, ligner på vores område meget den forudgående, og hele CAP’en er inspireret af de ordninger frugt- og grøntbranchen har været underlagt siden 90’erne. Altså, væk fra hektarstøtte og brak – og mere støtte til projekter af forskellig art, siger Jens Nannerup.
Han mener, at der er forbedringer i forhold til den foregående CAP, for det er blevet muligt at gå fra støtte på 4,1 procent til 4,6 procent af PO’s afsatte produktion, hvis der opfyldes nogle bestemte krav til klima og miljø.
Der er dog altid nogle bitre frugter i kurven.
- Der er kommet lidt flere regler, der er lidt mere evaluering og opfølgning, men EU vil gerne kunne kontrollere, og det kan de på denne måde, siger Jens Nannerup.
Gasa Odense
27 producenter står bag kooperativet Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a., der har 25 ansatte. Selskabet afsætter for omkring 1,1 milliarder kroner årligt og sælger således cirka 40 procent af den danske frugt- og grønt produktion.
Andelsselskabet er ejet af producenterne, der er fra hele Danmark. Salgsorganisationen sælger både økologiske og konventionelle frugter og grøntsager til grossister, foodservice og detailhandlen.
Fødevaresikkerhed, kvalitet og sporbarhed er vigtige nøgleord i virksomheden.
Kilde: Gasa Odense Frugt-Grønt
Tilskud til PO for frugt og grønt
Anerkendte producentorganisationer, PO, kan søge støtte til medlemmernes afsætning, rådgivning og produktion. Der kan desuden søges tilskud til for eksempel håndtering, opbevaring og pakning.
Forskning og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder og klima og miljøtiltag, samt en række andre tiltag og projekter.
Tilskuddet udgør i hovedreglen 50 procent.
Kilde: Landbrugsstyrelsen, for fuldstændigt regelsæt, forpligtelser og kriterier se www.lbst.dk.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.