En bi er ikke bare en bi. Ganske vist samler alle bier nektar og pollen – men netop den brune bi er desuden tilpasset vores hjemmehørende flora.
Den oprindelige brune bi var tidligere nærmest truet på dens overlevelse. Konkurrerende ”fætre” fra Sydeuropa blev nemlig i mange årtier foretrukket af danske biavlere.
Men i dag har man indenfor mange grene af dyrehold fået øjnene op for vigtigheden af at bevare levedygtige populationer som en genreserve. Ingen ved nemlig, hvilke gener der er vigtige for fremtidens avlere.
- Der er en rigtig god grund til at støtte den brune bi på Læsø, og det er, at den er den oprindelige vilde bi i Skandinavien. På Læsø har den haft mulighed for at bevare sit oprindelige genmateriale. Den har været i fare for at blive udryddet på grund af den gule bi, men det har bevaringsprojektet sat en stopper for, forklarer formand for Læsø Biavlerforening, Klaus Richter Hansen.
Dansk Flora og Fauna
Bevarelsen af den brune bi er nemlig også bevarelsen af en genbank. En unik data-ressource skrevet i naturens millioner år gamle genetiske kode, som ingen it-programmør nogensinde vil kunne genskabe, hvis den først er gået tabt.
- De særlige egenskaber er noget, der fremadrettet kan bruges af dem, der vil blande racer for at opnå bestemte egenskaber. Det kan virke nørdet at bevare en enkelt bi, men det skal forstås som bevarelsen af mangfoldighed, siger Klaus Richter Hansen.
Det genetiske arbejde
Det er et stort arbejde at holde den genetiske arv i live. Det koster, og derfor er den fortsatte CAP-støtte da også mere end velkommen.
- Den gule bi er ikke en hjemmehørende bi, men blot en indført bi. Den egner sig sikkert godt til områder med raps eller sennepsmarker eller i bistader tæt på frugtplantager. Alt sammen noget, der blomstrer tidligt og hurtigt om foråret, forklarer Klaus Richter Hansen.
Den brune bi er derimod måske ikke en sprinter, men nok snarere lidt sen i optrækket. Den er først rigtig klar til lyngtrækket og andre hjemmehørende planters blomstring sidst på sommeren.
- Til gengæld er den perfekt tilpasset den danske flora, men langsommeligheden er vel hovedårsagen til, at mange har valgt andre bier, eller blandet dem lidt, siger Klaus Richter Hansen.
Samtidig har det moderne landbrug fået afgrøder, der passer til andre bestøvere.
- Og så har man også blandet de oprindelige bier for at fremavle visse foretrukne egenskaber som sværmtræghed og sygdomstolerance.
500 kroner for en bi
Myndighederne sætter pris på de oprindelige godkendte bier. Bevaringsarbejdet præmieres med 500 kroner per dronning – dog højst til 38 bifamilier.
- Desuden kan der søges om tilskud til selve arbejdet med bevarelsen og information om den brune bi på Læsø.
Alt andet end driften kan der søges tilskud til – den må biavlerne naturligvis selv stå for.
- Men vi har fået foreningstilskud til kørsel, tidsforbrug på dronningeavl, rammevasker og observationsstade.
Den Brune Bi
Siden den sidste istid har den brune bi været i Danmark. På øen Læsø i Kattegat er der et område eksklusivt tilegnet stambogsførte brune bier. Endelave og Christiansø har desuden godkendte renparringsstationer. Enkelte biavlere rundt i Danmark har desuden brune bier.
Den brune bi er et naturligt element i den danske natur, og bevarelsen og styrkelsen af den brune bi — såvel som hjemmehørende humlebier, solitære bier og andre bestøvende insekter — er et væsentligt led i bevarelsen og styrkelsen af de eksisterende naturværdier.
Kilde: Foreningen for brune bier i Danmark
Læs mere om CAP og tilskud til brun bi på www.lbst.dk
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.