Græssende dyr vil formentlig få en endnu større plads i naturplejen med den nye og langt mere fleksible ordning for pleje af græs- og naturarealer.
Med den nye landbrugsreform CAP, der trådte i kraft ved årsskiftet, er der ryddet op i nogle af de værste knaster i ordningen for pleje af græs- og naturarealer, PLG er en del af det danske landdistriktsprogram og medfinansieret af EU.
- For de tilsagn, der kombineres med grundbetaling, er der forenklet meget, fortæller Michael Illum Hansen, der er miljø- og naturrådgiver hos Sagro.
Han mener, at ændringerne synligt og hurtigt vil ses på overdrev, heder, enge og moser.
Michael Illum Hansen, miljø- og naturrådgiver hos Sagro, er godt tilfreds med ændringerne i PLG-ordningen.
Foto: Louis Andreas Michaelsen
Ekstensiv drift
Især to ændringer vil forbedre mulighederne for at drive en mere ekstensiv drift af PLG-arealer:
- For dette første er fleksibiliteten blevet øget fra 10 til 20 procent, og det gør det lettere at drive arealerne, hvor der er tilsagn til pleje af græs- og naturarealer, ekstensivt. Derudover er den øvre grænse for størrelsen af delarealerne, der kan indgå, øget fra 500 kvadratmeter til en hektar.
I praksis betyder det, at der må være større og flere delarealer på tilsagnsmarken, som ikke afgræsses eller tages slæt på.
Højdekrav bortfalder
For det andet blev det tidligere højdekrav på 40 centimeter ophævet 1. januar.
- Fremover vil kravet til »synligt afgræsset« være opfyldt, når vegetationen er synligt afgræsset på mindst 50 procent af tilsagnsmarken, siger Michael Illum Hansen.
Dette er også med til at gøre det lettere at drive en ekstensiv drift af arealerne, da man derfor kan have en længere græsningssæson og måske have færre dyr gående på arealerne.
Ekstensivt afgræsset mark med synlige tegn på bid.
Foto: Louis Andreas Michaelsen
Eksempel på PLG-areal ændring – 10 hektar mark
En landmand har en tilsagnsmark på 10 hektar med to meget våde områder på cirka en halv hektar hver, hvor der er en risiko for, at dyrene ikke får afgræsset arealet.
De to våde områder har han tidligere været nødt til at afpudse, for at være sikker på, at han levede op til forpligtigelserne.
Da de to arealer ofte er meget våde, er det usikkert, om han overhovedet kan få afpudset arealerne, for nogle gange har traktoren siddet fast på engen – til stor ærgrelse og besvær.
Her er det nu muligt at beholde både grundbetalingen og tilsagnet, selvom arealerne ikke bliver afgræsset eller afpudset, hvis disse delområder er indtegnet i ansøgers Fællesskema (EU-ansøgning).
Dette er også tilfældet, hvis man har nogle delområder, som man ønsker at frahegne. Det kan være for at skabe noget mosaik eller for at undgå afgræsning af orkidéer eller lignende.
Tilskuddets størrelse
5-årige tilsagn. Se regelsæt på Tilskudsguiden – www.lbst.dk. Der gives tilskud til Pleje af græs- og naturarealer med:
Tilskud der kombineres med grundbetaling (tilsagnstype 67):
Pleje med afgræsning: 1.650 kr./ha/år
Pleje med slæt: 850 kr./ha/år
Tilskud der ikke kombineres med grundbetaling (tilsagnstype 66):
Pleje med afgræsning: 2.600 kr./ha/år
Pleje med slæt: 1.050 kr./ha/år
Kilde: www.lbst.dk
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.