Konsulent: Ny teknik kan speede udvikling op

Miljø og klima kan blive vindere, hvis godkendelsesprocedurer for planter forædlet med NGT-teknikken bliver lettere.

Hvis EU’s klimakommissær Franz Timmermans får sin vilje, og planter udviklet med ny genteknik, NGT, lettere kommer gennem godkendelsesprocessen, kan man måske hurtigere få for eksempel tørkeresistente planter.

- Med den ny teknik kan man klippe uønskede egenskaber ud. Dermed kan man hurtigere forædle planter, der bruges i landbruget. Vi vil måske se planter, der tåler tørke eller salt, siger planteavlskonsulent Lars Gammelvind fra Velas.

Hurtig forædling

Med NGT spares formentlig års udviklings- og forædlingsarbejde til gavn for samfundet og landbrugserhvervet.

- Klima og miljø bliver vindere, og måske kan man frembringe planter, der ikke angribes af diverse sygdomme så som kartoffelskimmel, og derved sparer vi miljøet for planteværnsmidler, forklarer Lars Gammelvind.

Dermed kan den grønne omstilling af hele landbrugserhvervet komme til at gå langt hurtigere.

Ufarligt

Lars Gammelvind mener, at den kategoriske afvisning fra nogle NGO’er er en automatreaktion:

- Der foregår jo allerede forædling i naturen – det her er, som jeg opfatter det, ikke anderledes.

Han forstår dog godt økologernes afvisning af NGT.

- De har et brand, de skal passe på, så derfor er de selvfølgelig imod. Det er naturligt, at de vil skille det ad. Jeg forstår helt sikkert deres bekymringer.

Forbrugerne

Forbrugerne har i sidste ende magten.

- Når mange kunder står i supermarkedet, skeler de sjældent til, om en vare er dansk eller udenlandsk eller, hvordan den er produceret. Prisen afgør valget, så det er vigtigt, vi er konkurrencedygtige, siger Lars Gammelvind.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk er det muligt at se definitioner og forklaringer til de forskellige forædlingsmetoder.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs også