Naturens gang følges i bistadet

Årets gang følges bedst ved at kigge til honningbierne i bistaderne. Sådan er det i hvert fald for biavler Torben Nielsen, der er fascineret af den oprindelige danske bi – den brune bi – og dens gode egenskaber.

I Bryrup i Midtjylland bor Torben Nielsen med sin storfamilie – altså bifamilie. Biavleren er dybt fascineret af sine hundredtusindvis af bier, der summende har fulgt ham i omkring 40 år.

- Det er interessant at følge naturens gang, der afspejler sig i stadet. Jeg er ikke kun biavler for honningens skyld, siger han.

Han begyndte i sin tid med at være almindelig interesseret i biavl og læste en del litteratur om emnet.

- Hurtigt blev jeg grebet og meldte mig til et kursus i biavl. Det fortalte jeg om til forskellige, og en dag ringede en kollega, der også havde bier, at han havde fanget en sværm, som jeg måtte få. Sværmen blev hentet hjem til et tomt stade og med et kraftigt slag på kuben, hvori bierne sad, landede de på en sæk bredt ud foran stadet. Straks begyndte alle bierne fredeligt og roligt at vandre ind i deres nye hjem. Sådan fik jeg min første bifamilie.

Hans egen familie var på forhånd blevet beroliget med, at bier sjældent stikker.

- Mange tager fejl af hvepse og bier. Hvepse stikker ofte og ses tit ved kaffebordet i haven. Der kommer bierne ikke, og de stikker kun, hvis de forstyrres, forklarer Torben Nielsen.

En, to, tre mange stader

I dag har biavleren omkring 13 stader. Men de gule bier og buckfast bierne er skiftet ud med de brune bier, der også er kendt som Læsø-bier.

- Den brune bi er mere hårdfør og nøjsom. Den er tilpasset naturen her i norden, siger Torben Nielsen, der i dag er formand for Foreningen Brune bier i Danmark.

Den brune bi har dog også sine ulemper.

- Ja, den elsker at sværme, så den har let ved at stikke af. Desuden giver den måske ikke helt så meget honning, som dog til gengæld kan sælges til gode priser. Men den er mere tilpasset vores klima, og så er den rigtig god på det sene lyngtræk, forklarer Torben Nielsen.

Genetisk ressource

Der er desuden andre egenskaber end lynghonning, der også fascinerer ved den brune bi:

- Den er jo en genressource, som bruges til indkrydsning i andre honningbier. Buckfastbier har for eksempel også gener fra den brune bi. Mange har kritiseret honningbier, som nogle, der udkonkurrerede vilde danske bier, men brune honningbier er naturligt hjemmehørende i den danske natur, så de skader ikke – tværtimod.

Biavleren mener derfor, at den brune bi burde få plads i de ny naturnationalparker.

- Den er nemlig ikke bare et husdyr, men også et ”vildt” dyr, hvilket ses på dens robusthed og lysten til at sværme. Den kan klare sig selv, hvis der findes egnede steder at være for eksempel i et hult træ.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs også