Rugeri sender tocifret millionudbytte til udenlandske ejere

Ryllingerugeri ved Bække i Vejen Kommune, Aviagen ApS, skovler penge ind. Det fremgår af selskabets årsrapport for det skæve regnskabsår, der løber fra 1. juli 2022 til 30. juni i år.

Resultatet efter skat ender på 4,9 millioner euro (36,2 millioner kroner). En stigning på knap 33 procent sammenlignet med året før. Driftsresultatet er blevet øget fra 4,7 millioner euro (35 millioner kroner) til 6,3 millioner euro (47 millioner kroner). Det fremgår af regnskabet, at ejerne af rugeriet, den globale virksomhed Aviagen, hiver hele overskuddet ud af selskabet og udbetaler et udbytte på 5 millioner euro (37,3 millioner kroner).

Aviagen er en verdens største leverandører af kyllingegenetik og daggamle kyllinger. Hovedkvarteret ligger i Huntsville, i den amerikanske stat Alabama. I Danmark er Aviagen blandt andet kendt for kyllingeracen Ross 308, som særligt Danpo producerer mange af.

Læs også