Se, det summer af sol over engen

Engene omkring Ravnsvad ved Storåen er en del af et natur- og afgræsningsprojekt, der skal øge biodiversiteten. Græssende kreaturer skal fremover sørge for, at de forskellige naturtyper og biodiversiteten sikres.

Storåen slynger sig dovent gennem landskabet ved Ravnsvad her tæt ved Ikast. På denne solbeskinnede dag er dette smukke stykke Danmark som et levende guldaldermaleri.

- Engen er mit favoritlandskab. Jeg elsker at gå herude og nyde naturen.

Ordene er Henrik Oblings, der bor på den nærliggende Ravnsgaard, hvis marker går helt ned til åen – og landmanden viser gladeligt rundt i en landskabstype, der er så typisk dansk.

En vandring rundt på engen indebærer snak med og klap af stort set alle kreaturer, der kommer løbende i høj fart mod Henrik Obling. Han er mindst lige så begejstret for at se de firbenede, som de er for at se ham.

De meget tamme og meget nysgerrige kreaturer er en salig blanding af forskellige racer.

- Her er dexter, SDM, lidt angus og jerseykrydsninger nogle galloway og lidt andre, som er blandinger af alt muligt.

Levende lort

Dyrene har heldigvis ingen anelse om, at næste stop er gårdbutikken til efteråret - på denne skønne sommerdag er livet let for både moderdyr og ungkreaturer.

I rask gang går vi videre med syvmileskridt hen over den fugtige eng og ord som entusiasme og engagement hos Henrik Obling ligger lige for.

- SE, se her – kan du se alle de huller i kolorten? Det er insekter. De klækkes på seks dage, fra æggene er lagt. Det’ helt vildt, lyder det fra Henrik Obling, der i begejstringen afslører en fortid i det fynske.

Han graver dybere ned i en kokasse med de bare fingre, mens biller, orme og fluer kæmper for at redde, hvad reddes kan:

- Det er det her, det går ud på. Græsser, tidsler og blomster i forskellig højde og liv i jord og lort – og ved du hvad? Vi har også traner, bævere, og nu er der også kommet odder. Det er et paradis.

148 hektar naturpleje

Afgræsningsprojektet omkring Storåen involverer lodsejere og dyreholdere, kommuner og en fond.

- Der er stor opbakning. Men reglerne er også blevet meget enklere. Der er for eksempel ingen højdekrav i forhold til græsset, der nu blot skal være afgræsset 50 procent, forklarer Henrik Obling.

Vandringen hen over engen fortsætter kun afbrudt af stop for at kigge på blomster og flere kokasser:

- Jeg er ikke gået med i projektet for pengenes skyld, men tilskuddet til afgræsning gør det muligt, og så er det min hobby, jeg får penge for.

Græsningsprojekt ved Storåen

Græsningsprojekt følger Storåen mellem Ikast og Sunds, og området dækker 148 hektar.

Projektet er et samarbejde mellem Ikast-Brande og Herning Kommuner samt lodsejere og dyreholdere, og det løber i en femårig periode.

Ikast-Brande Kommune og 15. juni Fonden har støttet økonomisk.

Størstedelen af arealerne er §3-natur og er en mosaik af blandt andet højstaudehede, surt overdrev, begyndende græshede, enge, pilekrat og græs.

Målet er en positiv ændring i vegetationsstrukturen. Langs Storåen findes allerede rørgræs, høj sødgræs, stor nælde, baldrian, almindelig fredløs, stjenearter, almindelig mjødurt, blåtop, tormentil, krybende hestegræs, bølget bunke, almindelig hvene, fåresvingel, almindelig ta, katteskæg, krybende pil, birk og en række andre.

Projektet hviler på en grøn forretningsmodel for dyreholdene bestående af to søjler: Tilskud og kødproduktion.

Ravnsgaard

Gården Ravnsgaard, der ligger ved Ravnsvad og ned til Storåen, blev købt af Bente og Henrik Obling i 1983. Hurtigt gik han fra 50 SDM til 140.

I 2019 måtte Henrik Obling imidlertid afhænde gården på grund af økonomien. I dag lejer han gården, og glæden over de smukke enge, naturen og åen er usvækket. I dag fokuserer han på dyrehold, samt gartneridrift.

Fra gården drives Oblings Gårdbutik af Bente og Henrik Obling med salg af årstidens grønsager og kød fra egen besætning.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs også