Landbrugspolitisk chef om naturkrav: - Den store skade er nok snart sket

I efteråret 2022 undrede mange sig over, at eksisterende natur ikke kunne tælle med, når de danske landmænd fra nytår skulle have fire procent udyrket areal på deres støtteberettigede arealer.

Forhenværende landbrugsminister Rasmus Prehn tilkendegav, at der skulle kigges på problemet for at undgå, at eksisterende biotoper blev pløjet op i 2023 for at kunne tælle som nyt uproduktivt areal i 2024

Men så kom valget, og arbejdet med at få Folketinget til at tilpasse reglerne om natur kravet gik helt i stå, inden naturkravet trådte i kraft ved nytår sammen med resten af reformen for EU’s landbrugspolitik, CAP’en.

Og til trods for at regeringsdannelsen for længst er et overstået kapitel, så lader det til, at risikoen for at miste eksisterende natur i agerlandet ikke ligger politikerne voldsomt meget på sinde i forhold til andre emner ifølge Sybille Kyed, der er Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Dårlig timing

- Vores indtryk er, at det står stille. I Økologisk Landsforening har vi været en runde omkring alle ordførere i januar og februar og bedt om, at de skulle se på det, fordi det haster med at få det ændret. Og der har faktisk været opbakning fra alle ordførere, til at man bør se på udfordringen. Men alligevel ser det ikke ud til at være på dagsordenen, når der er møder i forligskredsen bag Landbrugsaftalen, forklarer hun.

Valget i november var meget dårlig timing i forhold til landmændene og den eksisterende natur i form af gammelt læhegn og småbiotoper, lød det dengang fra Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Som reglerne er skrevet, skal alle fire procent være arealer, der i 2022 har været brugt til dyrkning. Det betyder, at den enkelte landmand, der i forvejen har ladet naturen råde på dele af sine arealer, stadig skal finde fire procent yderligere på sit dyrkede areal. Den store frygt er derfor, at det kan få landmænd til at fjerne deres eksisterende biotoper og naturområder og dyrke på dem i 2023. Det vil nemlig give mulighed for, at de kan tage arealerne ud af dyrkning igen i 2024, hvor de så kan bruges til at leve op til fire-procents kravet.

Danmark begyndte tidligt

En ændring i den politiske landbrugsaftale om CAP-reformen kræver, at der er enighed i hele forligskredsen i Folketinget om nye regler for braklægningen.

Reglerne for fire procent natur blev diskuteret i flere omgange i løbet af 2023. Blandt andet da Europa-Kommissionen tidligere på året åbnede for, at medlemslandene kunne udskyde kravet med et år for at undgå nedgang i fødevareproduktionen.

Forligskredsen i Folketinget kunne dog ikke blive enige om en udskydelse i Danmark, og derfor igangsatte Danmark modsat mange andre EU-lande ordningen allerede i år.

Sybille Kyed oplyser, at den eneste markante ændring, der har været i aftalen, har været med hensyn til plejegræsarealer. Politikerne har nemlig givet landmændene mulighed for at omregistrere dem som permanente græsarealer, hvis de har ligget med plejegræsaftaler helt tilbage til 1999, hvilket har løst nogle af problemerne.

Landbrugsstyrelsen ser også på, om den danske CAP-plan kan ændres, så kravet ikke udløses, hvis 75 procent af bedriftens arealer er arealer med plejegræsaftaler. Dertil overvejer Landbrugsstyrelsen, om ansøgere skal gives en mulighed for at registrere arealer med PLG-græs tilskud som permanent græs allerede efter fem år med PLG aftale og dermed undgå, at arealet udløser 4 procent naturkravet. Men derudover så har de ikke ændret noget.

Ikke et godt svar

- Når vi taler med Landbrugsstyrelsen, så har de ikke fået nogen besked fra Fødevareministeriet og ministeren om, at man ønsker at kigge på det her. Og med det jeg kender til, der foregår på forligskredsmøderne, kan jeg ikke se, at det er noget, de overhovedet har drøftet, siger Sybille Kyed, der forklarer, at der mest har været en drøftelse af fjernbrak, men at politikerne her venter på en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen om, hvor udbredt det har været.

Sybille Kyed håber, at landmænd over en bred kam har skånet deres småbiotoper i en tro på, at naturkravet vil blive ændret.

- Men den store skade er jo nok snart sket. Altså, at man fjerner gamle urørte biotoper for ikke at tage mere værdifuld dyrkningsjord ud af produktionen, fortæller den landbrugs- og fødevarepolitiske chef.

- Og så har vi jo sikkert fået pløjet en masse vedvarende græsmarker op, på grund af det her, siger hun.

Sybille Kyed har ikke et godt svar på, hvorfor de landbrugspolitiske ordførere endnu ikke har mødtes for at drøfte emnet.

- Det undrer os, når vi egentlig møder en generel forståelse fra ordførerne. Måske fylder udsigten til en klimaafgift meget, men det bliver også hele tiden skudt til hjørne, fordi man henviser til, at man afventer den grønne skattereforms ekspertudvalg, siger hun.