Europa-Parlamentet skal behandle et forslag fra klimakommissær Frans Timmermans, der skal lette godkendelsen af ny genteknik. MEP Asger Christensen er begejstret.
Hvis det står til medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V), bør parlamentet hjælpe forslaget fra klimakommissær Frans Timmermans om ny genteknik, NGT, godt på vej:
- Den nye teknik kan være med til at skabe planter, som er mere modstandsdygtige overfor tørke og kulde samt kræver et mindre pesticidforbrug og giver et større afkast. Så det er både bæredygtigt for økonomien og klimaet.
Følelser og fakta
Asger Christensen har som medlem af AGRI – parlamentets landbrugsudvalg – nøje fulgt debatten om NGT, og han er godt træt af, at blandt andre græsrodsorganisationer sammenligner NGT med den gammelkendte GMO-teknik.
- Det er en ny teknologi. Det er meget vigtigt for mig, at NGT'er ikke bliver forvekslet med GMO-teknik og ikke får den automatiske og følelsesladede negative reaktion, fastslår parlamentsmedlemmet.
Ny teknik – nye regler
Han understreger dog, at det er vigtigt, at teknologierne lever op til de normale godkendelsesstandarder:
- Men der skal helt klart være andre og mere lempelige regler, der gør det muligt at udbrede teknologien hurtigst muligt. Det vil alle vinde på.
Europa er bagud
For AGRI-medlemmet er det vigtigt, at Europa igen får førertrøjen på:
- Vi er allerede langt bagefter både USA og Kina, der har meget smidigere godkendelsesprocesser, end vi har i EU. Derfor skal vi have kigget på hastigheden og have fjernet nogle af de bureaukratiske udfordringer.
Udfordringerne, mener han, er en hæmsko for de europæiske virksomheder:
- NGT'erne kan i høj grad være med til at lette den grønne omstilling, fordi vi minimerer brugen af pesticider, vandressourcer, landareal og så videre, så vi kan dyrke mere med mindre. Det er både til gavn for borgerne, landmændene, virksomhederne og planeten.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.